'Hukommelse' er et begreb som dækker over evnen til at gemme informationer i et system. Disse informationer kan senere hentes frem og bruges i en sammenhæng, enten direkte eller bearbejdede.
Eksempler på medier til lagring af hukommelse, kan være hjerne - digital hukommelse lagres i f.eks. ram, rom og harddisk.
Hukommelsens tre stadier
Man kan opdele hukommelsen i tre stadier:
# ''Indkodning'' eller ''skrivning'', hvor informationen gemmes. # ''Lagring'' eller ''vedligeholdelse'', hvor den gemte information bliver opretholdt. # ''Genkaldelse'' eller ''læsning'', hvor den lagrede information fremkaldes.
Hjernens hukommelse
Hjernens hukommelse studeres af for eksempel psykologer og neurologer. Man skelner ofte mellem korttidshukommelse, langtidshukommelse og sensorisk korttidshukommelse. Korttidshukommelse kaldes af og til også arbejdshukommelse (men betegnelserne skifter lidt). Hjernestrukturen hippocampus har en vigtig funktion i langtidshukommelsen. De tre typer hukommelse har forskellig kapacitet og varighed.
Den sensoriske korttidshukommelse er stor og kortvarig, afhængig af sansesmodalitet. Synets hukommelse, der kaldes ikonisk korttidshukommelse, måles i millisekunder, men omfatter alt hvad man har set i en meget kort tidsperiode. Arbejdshukommelsen omfatter ca. 7+-2 objekter, er meget kortvarig og tillader øjeblikkelig genkaldelse. Langtidshukommelsen er langvarig og har i praksis ubegrænset kapacitet.
Langtidshukommelsen kan yderligere deles op:
- Procedural hukommelse er
tavs viden. Det vil sige hverdags-viden om f.eks. bevægelsesmæssige færdigheder som for eksempel at spille tennis. Det dækker også over priming, og klassisk betingning. Denne type hukommelse er ubevidst. - Deklarativ hukommelse, der især er bevidst
- * Semantisk hukommelse er for eksempel viden om at 'Paris er hovedstaden i Frankrig'. Kaldes også
generisk hukommelse. - * Episodisk hukommelse er erindring om egne oplevelser (autobiografisk hukommelse)
Det er ikke klarlagt hvordan hjernen gemmer informationer, men det sker øjensynligt ved ændringer omkring nervecellernes synapser.
Et enzym kaldet PKM-zeta er af forskere blevet foreslået som et molekyle der vedligeholder hukommelsen.
Polypeptidet ZIP kan blokere PKM-zeta, og et forsøg har vist at man derved kan slette dele af hukommelsen hos rotter.<ref>Ewen Callaway, [http://www.nature.com/news/2007/070813/full/070813-10.html „Long-term memory gets wiped“], news@nature.com, 16. August 2007.</ref>
Et andet protein der er vigtig for hukommelsen er AKAP („A-kinase ankeret protein“).
I bananfluer kan en mutation i genet der kode proteinet ramme langtidshukommelsen.<ref>Yubing Lu, Yi-Sheng Lu, Yichun Shuai, Chunhua Feng, Tim Tully, Zuoping Xie, Yi Zhong og Hai-Meng Zhou, [http://www.pnas.org/cgi/content/abstract/104/34/13792 „The AKAP Yu is required for olfactory long-term memory formation in Drosophila“], PNAS, 104(34): 13792-13797, 21. august 2007.</ref>
Alzheimers sygdom rammer hukommelsen.
Folk konkurrerer om at huske så mange decimaler af pi som muligt. Dette vil teste langtidshukommelsen. Visse kortspil kræver også en god hukommelse.
Immunsystemets hukommelse
I forbindelse med immunitet der er opstået efter sygdom eller vaccination kan man tale om at immunsystemet har lagret information om det sygdomsfremkaldende element.
