Jernbanen var ejet af Ryomgaard-Gjerrild-Grenaa Jernbane A/S. Aktiekapitalen var 2,1 millioner kr., hvoraf under 10 % var på private hænder (den private ejerpost var iøvrigt usædvanlig stor, sammenlignet med andre privatbaner) Resten ejedes af Randers Amt og de sognekommuner, banen løb gennem. Gjerrild station var hovedkontor for banen helt til 1949, med driftsbestyrer Hougaard som stationsforstander. Først da Hougaard gik af, flyttede ledelsen af banen til Grenaa. Anlægsarbejderne blev påbegyndt i april 1910. og 12.maj 1911 blev Ryomgaard-Gjerrild (30,8 km) åbnet. I 1917 åbnede Gjerrild-Grenaa (12,4 km). I 1949 arbejder et udvalg fra Ryomgaard-Gjerrild-Grenaa Jernbane og Ebeltoft-Trustrup Jernbane med driftsfællesskab mellem banerne og Gjerrildbanens indførelse til Grenå st. så Grenå Vest kunne nedlægges. Driftsfællesskabet bliver dog aldrig til noget. I 1955 anbefaler Privatbanekommissionen (nedsat af Folketinget) at RGGJ lukkes. Ejeren af Pindstrup Mosebrug, la Cour, tilbyder at drive banen videre som godsbane for egen regning, men afvises af kommunerne. Med udgangen af jubi 1956 bliver Ryomgaard-Gjerrild-Grenaa (43,2 km) nedlagt. RGGJ træder i likvidation med et underskud på 794.000 kr. (JBB5905)

I starten var den højst tilladte hastighed 45 km/t - senere hævet til 60 km/t. Banen var én af kun to i 1950 eksisterende jydsk/fynske privatbaner, der aldrig fik skinnebusser (den anden var Skagensbanen, der fortsat eksisterer). Man klarede sig med teaktræsbeklædte motorvogne fra DFA/Triangel i Odense, og havde til det sidste damplokomotiver i beredskab til den tungere transport (hvilken der ikke var meget af)