Århus blev i 1862 jernbaneknudepunkt for den østjyske længdebane, og kombinationen af havn og jernbane satte for alvor fart i den industrielle udvikling. Der blev oprettet et jernbaneværksted i 1862, det senere Centralværksted.

Der kom flere jernstøberier som f.eks. Frichs i 1854, der udviklede sig til en stor lokomotivfabrik og Aarhus Palmekærnefabrik i 1871, der blev til Århus Oliefabrik og nu hedder AAK Aarhus-Karlshamn. De mange virksomheders store behov for arbejdskraft medførte en sand strøm af tilflyttere fra oplandet. Fra 1850, da Århus var landets fjerdestørste by, og til 1901 voksede indbyggertallet fra 7.886 til 51.814, og Århus var nu landets næststørste by.

I 1900-tallet var Århus en udpræget industri- og havneby, men den blev desuden en by med mange uddannelsesinstitutioner, deriblandt Aarhus Universitet, oprettet i 1928

De 3 stationsbygninger gennem tiden Da den første stationsbygning (1862-1884) blev bygget i 1862, placerede man banegården næsten hvor den nuværende er, nemlig med hovedindgangen ud for Ryesgade. Placeringen gjorde dermed, at man fik stationen så tæt på centrum som muligt. Den første banegård var placeret i samme niveau som sporene, hvilket var en nødvendighed, da togene på det tidspunkt ikke kunne klare de stejle stigninger ud af byen mod Randers.

Trafikken voksede ganske stærkt, og meget skete de efterfølgende år. I 1867 overgik banerne til staten, og der kom mange nye banelinier i hele landet. Heldigvis havde byen et fortrin, nemlig en velbeliggende havn og en jernbane, der fulgte med tiden. Den banegård, som blev bygget i 1862, blev hurtigt for lille til den stadig stigende trafik. Trods bygningens korte levealder måtte den rives ned og en ny og større blev opført i 1884.

Den 2. stationsbygning (1884-1929) blev en flot bygning i renæssance stil med 2 ens fløje og et stort midterparti. Det hele opført i røde sten. Et smukt bygningsværk, men flere hævdede, at den allerede fra starten var for lille, og de fik hurtigt ret.

Allerede ved århundredeskiftet trængte problemerne sig på omkring banegårdsforholdene. Perronerne var for smalle, overgangene var farlige for passagererne, og godsmængden hobede sig op overalt. I 1919 blev det besluttet at opføre en ny personbanegård i Århus. Da var jernbanen i Århus knap 60 år gammel, og nu stod man overfor at skulle opføre den tredie banegård. Det var en udvikling ingen havde drømt om, da det hele startede. Byen var vokset, banegården var ikke længere i udkanten af byen, og nu var der kræfter i gang, der ville flytte den længere væk fra byen, men borgerne og handelsstandsforeningerne ville have en banegård, der gik til bymidten. Det blev der megen røre og strid om, men enden på det blev, at banegården skulle ligge, hvor den altid havde ligget. Den nye banegård skulle være en højbanegård, altså således at togene skulle køre under banegårdshallen. Banegårdspladsen skulle løftes og dermed fuldstændig forandres, og der skulle foretages vældige sporomlægninger. En interimistisk træbanegård blev opført, og den kom til at stå i mange år, men med forståelse fra befolkningen og smidighed fra personalet, gik det forbavsende godt. I 1929 var den nye 3. stationsbygning (1929-) færdig, og bygningen fungerer den dag i dag.

Andre jernbaner i Århus

Foruden den statslige station, som de fleste er bekendt med, havde byen endestationer for Hammelbanen, Østbanen mod Djursland og Odderbanen (HHJ).

Hammel-Århus Jernbane blev indviet i 1902 og gik i første omgang fra Hammel til Århus. I 1914 blev banen forlænget til Thorsø. I Thorsø havde banen forbindelse til „den skæve“ jernbane, der gik fra Bramming til Laurbjerg. Hammelbanens stationsområde i Århus gik fra Søren Frichs vej og langs Carl Blochs gade hvor stationsbygningen ligger. Stationsbygningen findes stadig og huser i dag Århus Bymuseum, som er et besøg værd. Hammelbanen blev nedlagt i 1956.

I 1877 åbnede man Østbanen mod Grenå, som i første omgang blev drevet af Det Østjyske Jernbaneselskab. Ligesom banen fra Randers-Grenå, kom Århus-Ryomgaard banen desværre hurtigt i økonomiske vanskeligheder, og efter flere lovforslag overtog staten i 1881 driften af banen. Århus Østbanegård var endestation for alle banens tog, men i 1933 blev det ændret så togene udgik fra Århus H. I 1979 blev nærbanen Århus-Rosenholm indviet med halvtimes drift mellem Hornslet og Århus, og samtidig indsatte man de nye MR togsæt på strækningen, som den dag i dag stadig er kernen i driften af banen.

Bøger og artikler

Ældre artikler

Signalposten: