'Oskar Kokoschka
' (1. marts 1886 - 22. februar 1980) var en østrigsk kunstner, digter og ekspressionistisk maler med tjekkiske rødder. Han var især kendt for sine indtrængende, dybdepsykologiske portrætter, malt med kraftige temperamentsfulde penselstrøg. Samme teknik anvendte han i sine landskabs- og byprospekter. Han måtte kort før 2. verdenskrig flygte til England, og nogle år efter krigen slog han sig ned i Schweiz.