S-banen
S-banens enkelte strækninger er anlagt i følgende rækkefølge:
Ved en del forlængelser har der i en årrække kun været enkeltspor. Senest blev Ballerup-Frederikssund ombygget til dobbeltspor i 1999-2002.
Der har været mange udbygningsplaner af forskellig art. I mange år talte man om banebetjening af Amager, hvor den nuværende fjerntogsbane København H-Kalvebod-Lufthavnen også har været skitseret som S-bane. Længst med ikke virkeliggjort projekter nåede man med Lundtoftebanen, hvor man fik udført en del arbejde med broer og dæmninger mv., inden projektet blev opgivet. I mange år kunne resultaterne af dette arbejde ses langs med Helsingørmotorvejen, indtil udvidelsen af motorvejen i 1990'erne meget sympotamtisk gjorde det af med nogle af disse anlæg.
Også tunnelbaneplanerne i København spøgte længe. Der var bl.a. planer om, at Køge Bugt-banen skulle indføres til Kgs. Nytorv i tunnel. Ved anlægget af denne bane gjorde man derfor plads mellem sporene til, at S-banen kunne have en tunnelnedkørsel syd for Ellebjerg station. I dag kan man blot se, at sporene over en strækning ligger med noget større afstand end sædvanligt.
I nyere tid havde man ret konkrete planer om omstilling af strækningen Høje Taastrup-Roskilde og eventuelt Roskilde-Lufthavnen og måske endda Klampenborg-Nivå til S-togsdrift med særlige tosystemtog, der både kunne køre på S-togsnettet og på fjerntogsstrækningerne. Dette stillede en del krav til det materiel, der skulle anvendes, idet fjerntogene kører på vekselstrøm, mens S-togene kører på jævnstrøm, ligesom perronerne på S-banen er højere end fjerntogenes perroner. Tilsvarende har man forskellige sikkerhedssystemer. Det var bl.a. disse vanskeligheder, projektet strandede på.