Mariager-Fårup-Viborg Jernbane - Mariagerbanen MFVJ
Anlagt som to jernbaner, men drevet under et
Mariagerbanen blev en af de sidst anlagte privatbaner, og var hæmmet af, at den ikke nåede at „slå rod“ inden konkurrencen fra bilerne for alvor gjorde sig gældende.
Mariager blev den sidste jyske købstad, der fik jernbane. I 1905 fremsatte en lokal komite forslag om en bane fra Onsild station på Østjyske Længdebane til Mariager og videre til Norup station på Randers-Hadsund Jernbane. I Randers frygtede man, at det ville trække trafikken mod V i stedet for mod S og gøre det vanskeligt at skaffe midler til totalrenovering af Randers-Hadsund Jernbane, der var anlagt som ultralet bane.
Jernbaneloven fra 1908 indeholdt to muligheder for en jernbane fra et punkt på Randers-Hobro banen til Mariager: enten stoppede den i Mariager, eller den førtes videre til Randers-Hadsund banen forbi bl.a. cementfabrikkerne i Assens.
Samtidig var der planer om en bane fra Viborg gennem Nørreå-dalen, også med tilslutning til Randers-Hobro banen. Her var spørgsmålet, om banen skulle slutte i Randers eller i Fårup, som de lokale sogneråd var meget interesserede i at gøre til tilslutningspunkt for begge baner. Randers ville betale mest, hvis banen gik til Randers, men Viborg frygtede konkurrencen fra Randers og ville kun betale, hvis den gik til Fårup.
Resultatet blev, at Mariager-Fårup og Viborg-Fårup kom med i Jernbaneloven fra 1918, delt i to selskaber, fordi Mariager-Fårup allerede i 1908-loven havde fået tilsagn om 75% statsstøtte, mens 1918-loven kun gav 50% til Viborg-Fårup.
Jernbaneloven fra 1918 indeholdt også en bane fra Hobro til Rødkærsbro, som skulle dele skinner med MFVJ på de 7 km mellem Ørum og Vejrumbro. Denne bane blev senere opgivet, men i 1923 nåede man at anlægge lidt af tracéet ved Vejrumbro, fordi man havde noget fyld til overs.
Stationsbygningerne Mariager, True, Vester Tørslev og Handest samt remisen i Mariagerblev tegnet af Carl Lundquist. Stationsbygningerne i Sønderbæk, Ørum, Hammershøj og Vejrumbro samt trinbrætbygningerne i Læsten, Kvorning, Mollerup, Viskum, Hauggaard, Tapdrup og Bruunshaab blev tegnet af Ulrik Plesner.Efter banens nedlæggelse i 1966, blev Mariager-Fårup drevet som kommunal godsbane og Dansk Jernbane-Klub etablerede pr. 1. juli 1969 veteranbanedrift på strækningen under navnet Mariager-Handest Veteranjernbane (MHVJ).