Kollision i Bjerregrav den 28. januar 1908
Den 28. januar 1908 var krydsningen mellem togene 953 og 968 forlagt til Bjerregrav (Bjærregrav på den Østjyske Længdebane). Tog 968 kørte på grund af glemt omstilling af sporskifte ind mod det i spor II holdende tog 953.
Begge lokomotiver afsporedes og 4 vogne fra de to tog splintredes totalt. Tog 968's lokomotivfører blev slemt forslået og en konduktør blev slynget ud med forslået hoved og en brækket arm.