Den 11. juni 2003 kl 12.15 kolliderede to regionaltog frontalt på enkeltsporet mellem Niederstetten og Schrozberg på Taubertalbahn.
Togene var RegionalExpress 19533 fra Aschaffenburg til Crailsheim og det modkørende RegionalExpress 19534.
6 personer omkom og 23 blev kvæstet.
Udløsende var en fejl i et dubleret fremskudt signal1), der af stationsbestyreren i Niederstetten blev opfattet som en fejl i en overkørsel. Derfor blev toggangen afviklet ved af-og tilbagemelding (Zugmeldeverfahren). Herunder havde stationsbestyreren i Schrozberg ladet tog 19534 køre ud på banestykket Schrozberg–Niederstetten, selv om tog RE 19533 allerede var på vej mod Aschaffenburg befandt sig.
Da der var indført af- og tilbagemelding og linieblokken dermed var ude af funktion, var det muligt at sende begge tog ud på banestykket. Stationsbestyreren i Schrozberg opdagede ved en telefonsamtale med kollegaen i Niederstetten, at togene befandt sig på kollisionskurs. Han kunne imidlertid ikke længere nå at advare togene, da strækningen ikke var udrustet med strækningsradio (togradio); formentlig ville advarslen under alle omstændigheder være kommet for sent.