Dragon er var oprindeligt beredent infanteri, der var uddannet i ridning samt infanterikampfærdigheder. Men brugen ændredes over tid, og i løbet af 1700-tallet udviklede dragoner sig til konventionelt lette kavalerienheder. Dragonregimenter blev etableret i de fleste europæiske hære i slutningen af ​​1600-tallet og det tidlige 1700-tal.

I middelalderen blev drager betragtet som et symbol på magt og mod, to kvaliteter, der gør dem næsten usårlige. I fortællingerne om Ridderne af det runde bord er kong Arthurs fane ​​prydet af en flyvende drage.

Etymologi

Der findes adskillige teorier om oprindelsen af ​​ordet dragon.

Med skyttegravskrigen under 1. verdenskrig havde kavaleriet udlevet sin rolle som kampenhed. Men selv under 2. verdenskrig anvendtes kavaleri sporadisk i kampe i uvejsomme områder på Østfronten, men også her erstattede terrængående troppetransportkøretøjer hesten.

Efter krigen forsvandt hesten som transportmiddeel for kamptropper i samtlge europæiske og nordamerikanske væbnede styrker. Kun den schweiziske hær fastholdt den 18. schweiziske dragoneskadron frem til 1972.

Titlen er bevaret i moderne tid af en række pansrede eller beredne regimenter.

Danske dragoner

Jydske Dragonregiment har sine rødder i 3. Dragonregiment, der blev oprettet i 1670'erne. Jydske Dragonregiment var oprindeligt et kavaleriregiment, men allerede i 1930'erne indførtes både cyklist- og motorcykeleskadroner. Efter 2. verdenskrig er regimentet i stigende grad blevet et panserregiment.

Se også