En 'sædegård' er betegnelsen for en stor gård, hvor ejeren kunne bo - havde sæde, til forskel fra avlsgårde og ladegårde der var knyttet til driften. Til en sædegård var der knyttet privilegier, først og fremmest skattefrihed og tiendefrihed for jorden. Indtil enevældens indførelse i 1660 var en sædegård forbeholdt de adelige, men derefter kunne alle eje en sædegård, forudsat at den var komplet, hvilket indebar, at den havde mindst 200 tønder hartkorn gods indenfor en afstand af 2 mil.

Kilde/litteratur