Landscrone eller Landskrone på dansk, på svensk Landskrona, er en by grundlagt i 1413 af kong Erik 7. af Pommern, og er den fjerdestørste by i Skåne, med 38.000 indbyggere.
Byen blev anlagt på stedet for det lille skånske fiskerleje Sønder Sæby ved Øresund, og fik et stolt navn, der betyder „landets krone“. Og landet dengang, var Danmark.
I 1549 byggede Christian 3. Landscrones citadel.
Ved freden i Roskilde i 1658 mistede Danmark Landscrone sammen med resten af Skånelandene til Sverige.
Med den stærke fæstning var Landscrone det vigtigste støttepunkt for den danske hær da Christian 5. indledte Skånske Krig i et forsøg til at tilbageerobre de gamle danske landområder.
I 1754 nedrev svenskerne Johannes Døberens kirke i Landscrone, der var en af de største kirker i Norden, med det påskud at man kunne se ind i fæstningen fra kirkens tårne!