Det har vakt nogen opsigt, at ministeren har planer om nedlæggelse af Frihedsfonden. Bl.a. har Neuengammeforeningen, Stutthoforeningen,
Buchenwaldklubben, Hannover/Stöckengruppen, Gestapofangerne Randers og Århusafdelingerne, de erhvervshæmmede i København og på Sjælland samt Horserødforeningen tilkendegivet deres utilfredshed med Frihedsfondens afvikling med den begrundelse, at der stadig er brug for den ekspertise, som fonden har til rådighed vedrørende de særlige forhold, der knytter sig til besættelsestiden. Også vedtagelsen i Folketinget af loven vedrørende Shanghai-søfolkene (lov nr. 277 af 13. maj 1987) vil medføre mere arbejde for Frihedsfonden.