Buchenwald var en af de største tyske koncentrationslejre under 2. verdenskrig. Lejren lå ved Weimar og blev åbnet allerede i 1937 for kriminelle og politiske fanger. Frem mod 2. verdenskrig blev flere og flere fanger indsat, de fleste jøder. I alt har 238.979 fanger været inden om lejren før kapitulationen, af disse døde mindst 54.500.
De knap 2.000 danske politifolk, der blev arresteret 19. september 1944 blev overført til Buchenwald omkring 1. oktober efter at have været i Neuengamme. Heraf døde ca. 62, inden hovedparten af politifolkene blev overført til Mühlberg 16. december 19441).
I et vist omfang havde nogle grupper af fanger ikke helt så hårde vilkår i Buchenwald som andre fanger. De danske politifolk modtog pakker fra det danske røde kors. Med henvisning til Geneve-konventionen fik amerikanerne og englænderne pakker fra det internationale røde kors2). En gruppe af norske studenter boede i et lunere stenhus og havde deres eget tøj. De arbejdede ikke hele tiden. Blandt andet læste de i tilsendte bøger3).
Antallet af døde i Buchenwald er blevet estimeret til 56.5454). 5). Dette tal er summen af 33.462, der er antallet af døde jf. materialet efterladt af SS, henrettelser ved nakkeskud (estimeret af en fange til 8.483), henrettelser ved hængning, der er blevet estimeret til 1.100, samt et dødstal for evakueringstransporterne på 13.5006).
Ud af de 238.979 fanger som kom til Buchenwald svarer de 56.545 døde til 24 %.
Efter 2. verdenskrig overgik lejren til den sovjetiske besættelsesmagt, der internerede ca. 28.000 tyskere mistænkt for nazistisk virksomhed eller sympati. Heraf døde ca. 7.000 (25 %).
Af de 1.960 deporterede danske politifolk, der kom til Buchenwald i slutningen af september og starten af oktober 1944 døde 62 (3 %) i Buchenwald. At dødstallet ikke var så højt som for flere andre gruppers vedkommende skyldes pakker fra dansk røde kors, samt at opholdet var relativt kort. Den 16. december 1944 blev 1.604 af politifolkene flyttet til Mühlberg efter at have fået status som krigsfanger.