'Blekinge' er et nu svensk landområde, der grænser op mod Skåne og Småland, og som desuden har en lang kystlinje mod Østersøen. Også kaldet Bleking eller Blegind på dansk. Navnet kommer måske fra ordet „bleke“ som betyder roligt vand. Blekinge udgør administrativt Blekinge Län. Landskabet og länet Blekinge er næsten identiske.

Blekinge er en del af det gamle danske kerneland Skånelandene (Skåne, Halland, Bornholm og Blekinge).

Dialektalt har 'Blekinge' altid været et grænseland mellem dansk og svensk. Gamle østdanske ord og vendninger er bevaret i det blekingske dagligsprog: f. eks. bøge (bokskog på svensk), låmme (ficka), meet (mycket), pude (huvudkudde), neg (kärve), trua (hota) etc.

Den vestligste del af Blekinge med Listerlandet var oprindelig en del af Skåne. I 1648 lagdes grænsen om. De ældste danske runestene fandtes i øvrigt i Lister.

Fra Roskildefreden i 1658 har Blekinge været under svensk overhøjhed.

Blekinge udgjorde sammmen med det nordøstlige Skåne det pro-danske kerneland for modstandsbevægelsen (friskytterne og snaphanerne) mod svenskerne. Folkeoprøret i 1676 startede i det østligste Blekinge.

Som et led i forsvenskningen grundlagde svenskerne købstæderne/flådebaserne Karlskrona og Karlshamn i Blekinge. De gamle danske byer i Blekinge er Sølvesborg, Ronneby (Rønneby) og Christian 4.'s fæstningsby Kristianopel (Christianopel).

Blekinge Län består af følgende kommuner:<br> Karlshamn<br>Karlskrona<br>Olofström<br>Ronneby<br>Sölvesborg