Herved bekendtgøres lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 28. april 2003, med de ændringer der følger af lov nr. 1222 af 27. december 2003 og lov nr. 323 af 5. maj 2004. 1)
§ 1. Denne lovs formål er dels gennem fastlæggelse af rammerne for jernbanevirksomhed og jernbaneinfrastrukturforvaltning at fremme opfyldelsen af samfundets transportbehov på et bæredygtigt grundlag under hensyn til miljø, samfundsøkonomi, trafiksikkerhed, fremkommelighed og sociale hensyn, dels gennem fastlæggelse af rammerne for jernbanesikkerhed at medvirke til et højt sikkerhedsniveau for jernbanen.
Stk. 2. Ved udførelse af jernbanevirksomhed forstås befordring af personer og transport af gods m.v. på jernbane.
Stk. 3. Jernbaneinfrastrukturforvaltning omfatter drift af jernbaneinfrastruktur med dertil hørende regulerings- og sikkerhedssystemer samt tildeling af infrastrukturkapacitet.
Stk. 4. Ved en jernbanevirksomhed forstås enhver of-fentlig eller privat virksomhed, hvis hovedaktivitet består i godstransport eller passagerbefordring via jern-bane, og som er forpligtet til at sørge for trækkræften, herunder virksomheder, som kun sørger for trækkraf-ten.
Stk. 5. Trafikministeren fastsætter nærmere regler om jernbanevirksomheder, der kun sørger for trækkraften.
§ 2. Loven gælder for al jernbanevirksomhed og jernbaneinfrastrukturforvaltning, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. %blue%Loven gælder, bortset fra §§ 3-5, § 6, stk. 1, og § 7, for letbaner, herunder metro. Transport- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte særlige regler om forhold vedrørende letbaner.%%
Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 4 og 5 gælder alene for jernbanevirksomhed, som udføres på statens jernbaneinfrastruktur samt infrastruktur ejet af A/S Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen.
Stk. 4. Trafikministeren kan bestemme, at kapitel 4 og 5 tillige helt eller delvis skal gælde for nærmere angivne enkelte baneafsnit eller skal gælde for al jernbanevirksomhed.
Tilladelse til at drive jernbanevirksomhed og forvalte jernbaneinfrastruktur
§ 3. Ret til at drive jernbanevirksomhed eller forvalte jernbaneinfrastruktur kræver tilladelse og sikkerhedscertifikat udstedt af Trafikstyrelsen for jernbane og færger (Trafikstyrelsen) efter denne lov. Stk. 2. Tilladelse udstedt af andre medlemsstater i Den Europæiske Union i medfør af EU-regler gælder i Danmark.
§ 4. Tilladelse til at drive jernbanevirksomhed kan meddeles virksomheder, der 1) ønsker at drive personbefordring eller godstransport på jernbane som virksomhedens hovedaktivitet, 2) har økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt, 3) ikke er erklæret konkurs, 4) ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, 5) ikke er blevet idømt straf for alvorlige lovovertrædelser, herunder for overtrædelser i erhvervsforhold eller på transportområdet, 6) ikke er blevet dømt for alvorlige eller gentagne over-trædelser af bestemmelser på det social- og arbejdsretlige område, herunder forpligtelser i henhold til lovgivningen om beskyttelse af arbejdstagere, 7) ikke er blevet dømt for alvorlige eller gentagne overtrædelser af forpligtelser i henhold til toldlovgivningen, når der er tale om en virksomhed, som ønsker at udføre grænseoverskridende godstransport, der er omfattet af toldprocedurer, 8) i faglig henseende er kvalificeret til at drive jernbanevirksomhed, herunder har etableret en godkendt jernbanesikkerhedsorganisation, 9) er i besiddelse af en gyldig ansvarsforsikring, jf. § 17, og 10) råder over trækkraft.
Stk. 2. Tilladelse til at drive infrastrukturforvaltning kan meddeles virksomheder, der opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2-6, og som 1) i faglig henseende er kvalificeret til at drive infrastrukturforvaltning, herunder har etableret en godkendt jernbanesikkerhedsorganisation, og 2) er i besiddelse af en gyldig ansvarsforsikring, jf. § 17.
Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte regler, hvorefter der kan udstedes tilladelse til infrastrukturforvaltning vedrørende særlig ubetydelige anlæg, uden at de i stk. 1, nr. 2-6, anførte betingelser dokumenteres opfyldt.
Stk. 4. Betingelserne i stk. 1, nr. 3, 5 og 6, skal ligeledes være opfyldt af direktørerne og alle bestyrelsesmedlemmerne.
Stk. 5. En tilladelse er gyldig, så længe virksomheden opfylder de i denne lov angivne vilkår. Trafikstyrelsen kan, hvis styrelsen finder anledning hertil, bestemme, at der skal foretages en fornyet vurdering af, om vilkårene er opfyldt. En fornyet vurdering skal dog senest finde sted 5 år efter udstedelsen af tilladelsen.
Stk. 6. Trafikstyrelsen kan suspendere eller tilbagekalde tilladelsen, hvis virksomheden ikke længere opfylder vilkårene i stk. 1, 2 og 4. Nærmere regler om suspension og tilbagekaldelse fastsættes af trafikministeren.
Stk. 7. Trafikministeren kan bestemme, at der kan knyttes særlige vilkår til tilladelser, herunder at tilladelser udstedes for en begrænset periode. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af tilladelser.
Stk. 8. Trafikstyrelsen kan opkræve et gebyr i forbindelse med udstedelse af tilladelse til jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne.
Stk. 9. Trafikstyrelsen underretter Europa-Kommissionen om udstedelse, suspension, ændring eller tilbagekaldelse af licenser.
§ 5. Ikkeerhvervsmæssig jernbanedrift, der fortrinsvis gennem en begrænset personbefordring drives for at tilgodese jernbanehistoriske og turistmæssige formål og ikke tilsigter at dække noget egentligt trafikalt behov, skal opfylde bestemmelserne om sikkerhedsgodkendelse i lov om jernbanesikkerhed m.v. og de krav om forsikringsdækning, som trafikministeren måtte foreskrive i henhold til § 17, stk. 1.
§ 6. Trafikministeren fastsætter nærmere regler om adgang for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere til at få uddannet det til varetagelsen af deres opgaver nødvendige personale. Ministeren kan i den forbindelse pålægge jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere mod betaling og på lige og ikke-diskriminerende vilkår at uddanne jernbaneteknisk personale for andre virksomheder.
Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte regler om certificering af jernbaneteknisk personale. Der kan opkræ-ves gebyr for udstedelse af certifikater.
§ 7. Trafikministeren kan i et regnskabsreglement fastsætte nærmere regler for udarbejdelse af interne virksomhedsregnskaber for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, herunder for hvilke forretnings-områder der skal aflægges særskilt regnskab.
Stk. 2. Regnskaber udarbejdet i henhold til et regnskabsreglement sendes til trafikministeren, men er ikke offentligt tilgængelige.
Stk. 3. Trafikministeren opstiller i tilknytning til fastsættelsen af en virksomheds regnskabsreglement retningslinjer og vilkår for overholdelse af konkurrenceretlige forhold.
§ 8. Trafikministeren sikrer jernbanetrafikbetjenin-gen for passagerer i et af ministeren nærmere fastlagt omfang gennem indgåelse af kontrakter med jernbanevirksomheder om trafik udført som offentlig service. Trafikministeren sikrer i den forbindelse en passende køreplanskoordinering.
Stk. 2. Trafikministeren bemyndiges til at bringe kontrakter om passagertrafik udført som offentlig service i udbud. Ministeren træffer afgørelse om, hvilken udbudsform og hvilke udbudsprocedurer der skal anvendes.
Stk. 3. Enhver virksomhed, herunder DSB, kan delta-ge på lige og ikke diskriminerende vilkår i udbudsfor-retninger om trafik udført som offentlig service, når den bydende enhed udgør en selvstændig økonomisk enhed. Trafikministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 4. DSB er efter trafikministerens beslutning for-pligtet til at stille rullende materiel til rådighed for trafik udført som offentlig service, der bringes i udbud. Materiellet stilles til rådighed på lejevilkår og for en periode svarende til kontraktens længde. Trafikministeren fastlægger nærmere vilkår for DSB's forpligtelse.
Stk. 5. Trafikministeren kan pålægge DSB at udføre trafik som offentlig service mod betaling.
Stk. 6. For trafik udført som offentlig service fastsæt-tes regler om takster, befordringspligt, billetteringssystemer og køreplanskoordinering m.v. i kontrakterne.
Stk. 7. Træffes der i medfør af § 2, stk. 4, bestemmelse om, at kapitel 4 skal gælde for den trafik, der ved lovens ikrafttræden varetages af privatbanerne i medfør af koncession, kan trafikministeren aftale med anden offentlig myndighed, at denne varetager trafikministe-rens forpligtelse i medfør af stk. 1 og 2 for denne trafik. Trafikministeren kan endvidere bestemme, at privatba-nerne pålægges forpligtelser svarende til dem, der er pålagt DSB i medfør af stk. 4 og 5.
§ 8 a. Trafikministeren kan fastsætte regler og nor-mer for anlæg, vedligeholdelse, drift og nedlæggelse af jernbaneinfrastruktur, herunder for infrastrukturens forhold til omgivelserne, for entreprisebetingelser og for sådanne forhold, som i øvrigt er af betydning for jernbaneinfrastrukturens ensartethed og sikkerhed.
Stk. 2. Trafikministeren kan pålægge infrastrukturforvaltere at afgive tekniske og statistiske oplysninger om den jernbaneinfrastruktur, de forvalter, i den form, som ministeren bestemmer.
§ 8 b. (Ophævet)
§ 8 c. Infrastrukturforvalteren skal stille de for kørslen på et baneafsnit fornødne tekniske forskrifter til rådighed for jernbanevirksomhederne.
§ 9. Infrastrukturkapacitet tildeles af det pågældende baneafsnits infrastrukturforvalter.
Stk. 2. Infrastrukturforvalteren kan efter trafikmini-sterens nærmere bestemmelse reservere infrastruktur-kapacitet til særlige formål, herunder til internationale godstogskorridorer.
Stk. 3. I de tilfælde, hvor der foreligger modstridende ønsker om jernbaneinfrastrukturkapacitet på et baneaf-snit, fordeler infrastrukturforvalteren kapaciteten efter nærmere regler fastsat af trafikministeren. Fortrinsret gives inden for nærmere fastsatte rammer til offentlig servicetrafik og derefter til godstrafik i internationale godstogskorridorer, jf. stk. 2. Resterende kapacitet for-deles til ansøgende jernbanevirksomheder således, at der tages hensyn til virksomhedernes hidtidige kapacitetsrettigheder, at der inden for nærmere fastsatte rammer stilles kapacitet til rådighed for jernbanevirksom-heder, som for første gang ansøger om rettigheder til baneafsnittet, og at infrastrukturen i øvrigt udnyttes på den samfundsmæssigt mest hensigtsmæssige måde.
Stk. 4. Tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet medfører ikke eneret til benyttelse af et givet jernbaneafsnit, men trafikministeren kan meddele en jernbanevirksomhed eneret til afsætning og optagning af passagerer på udvalgte stationer og på udvalgte tidspunkter.
Stk. 5. I forbindelse med tildeling af infrastrukturka-pacitet indgår jernbanevirksomheden aftale med infra-strukturforvalteren om samarbejdsrelationer, betingel-ser for benyttelse af infrastrukturen m.v. Aftalen kan indeholde bestemmelser om bod for togforsinkelser og for manglende overholdelse af aftalens bestemmelser. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.
Stk. 6. Banedanmark fastsætter regler om karakteren af den jernbaneinfrastruktur, der er til rådighed for jernbanevirksomheder, og vilkårene for jernbanevirksomhedernes adgang til jernbaneinfrastrukturen, herunder om baneafgifter og jernbanevirksomhedernes be-taling for benyttelse af jernbaneinfrastrukturen. Tra-fikministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 10. Stationer og jernbanevirksomhedsejede kombi-terminaler eller dele heraf, skal kunne benyttes af jern-banevirksomheder, der befærder det baneafsnit, hvor faciliteterne er beliggende, på lige og ikkediskrimine-rende vilkår og mod betaling. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.
§ 11. Trafikministeren fastsætter regler for de afgifter, som jernbanevirksomheder skal betale til Bane-danmark for at benytte jernbaneinfrastruktur, samt en kompensationsordning med henblik på konkurrence-mæssig ligestilling af jernbanegodstransport med andre former for godstransport.
Stk. 2. Trafikministeren kan bestemme, at jernbanevirksomheder mod særskilt betaling kan købe særlige ydelser af infrastrukturforvalteren.
§ 12. Jernbanevirksomhederne udarbejder forret-ningsbetingelser, hvori angives virksomhedens regler vedrørende befordring, beløbsstørrelse for erstatning for bagage, erstatning i forbindelse med national gods-transport m.v., og anmelder disse til Banedanmark.
Stk. 2. Trafikministeren kan udstede nærmere regler for udformningen af jernbanevirksomhedernes forretningsbetingelser og i den forbindelse gøre retten til at drive jernbanevirksomhed betinget af opfyldelse af dis-se.
Stk. 3. En jernbanevirksomheds forretningsbetingel-ser skal være offentligt tilgængelige og til salg for pub-likum på de jernbanestationer, som virksomheden be-tjener.
Stk. 4. Jernbanevirksomhederne kan inden for ram-mer fastsat af trafikministeren frit fastsætte takster for befordring af passagerer. Jernbanevirksomheder, der driver regional personbefordring mellem stationer i ho-vedstadsområdet, er dog underlagt Hovedstadens Ud-viklingsråds takstkompetence for disse befordrings-ydelser, jf. lov om hovedstadsområdets kollektive per-sontrafik.
Stk. 5. Jernbanevirksomheder har pligt til at sælge personbefordringsydelser for andre jernbanevirksom-heder mod betaling fra disse.
Stk. 6. Trafikministeren kan bestemme, at jernbane-virksomheder, der driver passagertrafik, skal bidrage til et centralt system for kundeoplysning med informatio-ner om egen togdrift og takster m.v. Trafikministeren fastsætter i givet fald nærmere regler for administratio-nen af dette system.
§ 13. Jernbanevirksomheden skal erstatte skader på passagerer, for hvem der ikke på grund af tjenestefor-hold til jernbanevirksomheden eller infrastrukturforval-teren gælder særlige erstatningsregler, hvis skaden er en følge af en begivenhed i forbindelse med jernbane-befordring under passagerens ophold i tog eller under dennes ind- eller udstigning.
Stk. 2. Jernbanevirksomheden skal endvidere erstatte skader på og tab af genstande, som passageren medfø-rer som håndbagage, hvis skaden er følge af en begi-venhed i forbindelse med jernbanebefordring under passagerens ophold i tog eller under dennes ind- eller udstigning.
Stk. 3. Erstatning i medfør af stk. 2 kan ikke oversti-ge 10.000 kr. for hver passager. Erstatningsbeløbet re-guleres hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpas-ningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 100 delelige kronebeløb. Trafikministeren bekendtgør hvert år, hvilke regulerin-ger der skal finde sted.
Stk. 4. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om, at jernbanevirksomhedernes objektive erstatnings-ansvar efter stk. 1 begrænses til et bestemt beløb.
§ 14. Erstatningen for personskade eller tab af for-sørger kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte el-ler afdøde forsætligt har medvirket til skaden. Erstat-ningen kan endvidere nedsættes og i særlige tilfælde bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde ved grov uagt-somhed har medvirket til skaden.
Stk. 2. Erstatningen for tingskade kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte forsætligt eller uagtsomt har medvirket til skaden.
§ 15. Jernbanevirksomheden skal erstatte skader på ejendom eller personer, der ikke befordres med jernba-nevirksomheden, og som foranlediges ved påkørsel af andet end løsgående dyr. Ved sådanne skader finder bestemmelserne i § 14, stk. 1 og 2, og § 16 tilsvarende anvendelse.
§ 16. Jernbanevirksomheden kan gøre regres mod in-frastrukturforvalteren, i det omfang skaden er forvoldt ved fejl eller uagtsomhed fra infrastrukturforvalterens side.
§ 17. Krav om erstatning for skader i forbindelse med jernbanevirksomhed eller skader, som er forvoldt af jernbaneinfrastrukturforvaltere, skal være dækket af en ansvarsforsikring, i det omfang skaderne ikke er dækket af statens selvforsikringsordning. Transport- og energiministeren fastsætter regler herom.
Stk. 2. Ophører forsikringen med at gælde, hæfter forsikringsselskabet over for tredjemand dog for ska-den efter policens pålydende endnu i 2 måneder efter, at forsikringsselskabet over for Trafikstyrelsen har an-meldt forsikringens ophør, medmindre jernbanevirk-somheden eller jernbaneinfrastrukturforvalteren er dækket af en anden forsikring eller skaderne er dækket af statens selvforsikringsordning.
Stk. 3 . Erstatningsansvaret ved befordring af gods i national trafik følger reglerne i fælles regler for kon-trakter om international befordring af gods med jernba-ne (CIM). For stykgods gælder dog den i konvention om fragtaftaler ved international godstransport ad lan-devej (CMR) fastsatte maksimale erstatning.
§ 18. Trafikministeren kan fastsætte regler om trans-port af farligt gods, herunder om afsenders erstatnings-ansvar over for jernbanevirksomheden, såfremt der ved indlevering af gods afgives urigtig, unøjagtig eller ufuldstændig betegnelse eller der sker overtrædelse af gældende sikkerhedsforskrifter.
§ 19. Jernbaneområde omfatter 1) banelinjer med tilhørende skråninger, banketter, grøfter, broer og andre anlæg, 2) stationernes område, 3) tog og andre jernbanekøretøjer samt 4) forpladser og adgangsveje til stationer og jernbane-færgesteder.
Stk. 2. Uden den pågældende jernbanevirksomheds eller infrastrukturforvalters tilladelse må ingen 1) færdes eller lade dyr færdes på de dele af jernbane-området, som ikke er åbne for offentligheden, eller 2) tage ophold i erhvervsøjemed, optage film eller fo-tografere i erhvervsøjemed eller til undervisnings-brug, foretage indsamlinger, omdele tryksager el-ler lignende på jernbaneområdet.
§ 20. Det er forbudt at hindre den automatiske dør-lukning i tog. Når tog eller togdel er i bevægelse, er det endvidere forbudt at stige på eller af vognene eller at hjælpe andre dertil eller at åbne vognenes døre.
Stk. 2. Ind- og udstigning skal ske på den dertil bestemte side af toget og på de dertil bestemte eller anviste steder på stationer og færger.
Stk. 3. Der må ikke udkastes affald eller andre genstande fra tog.
Stk. 4. Nødbremsen i tog må kun benyttes, når virkelig fare foreligger.
§ 21. Enhver, der søger adgang til eller opholder sig på en jernbanevirksomheds eller infrastrukturforvalters område, skal rette sig efter de forskrifter til opretholdelse af orden og sikkerhed, der meddeles af virksomhedens personale, eller som af virksomheden er bekendtgjort ved opslag på virksomhedens område eller på anden hensigtsmæssig måde.
Stk. 2. Enhver, der overtræder bestemmelserne i § 19, stk. 2, § 20 og § 21, stk. 1, kan af virksomhedens personale udvises, om fornødent udsættes, fra virksomhedens område.
Stk. 3. Politiet skal efter anmodning bistå virksomhederne i håndhævelsen af virksomhedernes ordens- og sikkerhedsbestemmelser.
§ 21 a. På baner, hvor den højest tilladte hastighed overstiger 75 km/t, skal private overkørsler og overgange være forsynet med led, bomme, låger, drejekors eller anden lukkeindretning.
Stk. 2. Lukkeindretningerne etableres og vedligeholdes af infrastrukturforvalteren for det pågældende baneafsnit.
§ 21 b. Trafikanter, der skal passere private over-kørsler og overgange, skal udvise særlig forsigtighed. Færdsel over overkørsler og overgange må ikke finde sted, når det kan ses eller høres, at tog nærmer sig. Når sporene passeres, skal dette ske uden unødigt ophold.
Stk. 2. Den, der skal drive eller trække dyr over banen, skal ligeledes udvise særlig forsigtighed og må ikke lade dyr stå stille på overkørslen.
Stk. 3. Særligt langsomt kørende transporter må kun passere overkørslen efter aftale med infrastrukturforvalteren.
Stk. 4. Led og bomme skal lukkes efter benyttelsen. Under arbejder, som kræver hyppig brug af en overkørsel, kan overkørslen dog holdes åben, når den er under konstant opsyn af en person, der til enhver tid kan standse færdslen over overkørslen.
Stk. 5. Brugeren af en privat overkørsel eller overgang skal straks anmelde mangler ved led eller bomme til infrastrukturforvalteren af det pågældende baneaf-snit.
Stk. 6. Brugeren er endvidere ansvarlig for forseelser, som dennes folk under arbejde gør sig skyldig i ved benyttelsen af overkørslen eller overgangen.
Stk. 7. Uvedkommende må ikke benytte private overkørsler og overgange.
§ 21 c. Uden tilladelse fra infrastrukturforvalteren af det pågældende baneafsnit må der ikke
1) foretages udgravninger eller opfyldninger eller an-bringes materiel eller materialer i en sådan nærhed af infrastrukturforvalterens grund, at der derved kan opstå fare for driften,
2) føres ledninger over, under eller langs med banen,
3) ledes vand til banen eller dennes grøfter eller
4) foretages arbejder i overkørsler eller overgange.
§ 21 d. Inden for de afstande, der fastsættes af tra-fikministeren, skal rummet over og på begge sider af alle spor, der ligger på havneområde uden at være be-stemt afgrænset fra dette, samt alle spor, der ligger i vej, gade eller plads, der er åben for almindelig færdsel, holdes fri for faste og løse genstande.
Stk. 2. § 21 c gælder tilsvarende for de i stk. 1 nævnte spor.
Stk. 3. Trafikministeren fastsætter i et ordensregle-ment de nærmere bestemmelser vedrørende de i stk. 1 og 2 nævnte forhold samt de bestemmelser, der i øvrigt måtte findes fornødne til sikring af driften på sporene.
§ 21 e. Enhver grundejer skal efter offentlig bekendt-gørelse eller direkte skriftlig henvendelse fra infrastrukturforvalteren med mindst 8 dages varsel give alle vedkommende adgang til at foretage jordbundsundersøgelser, opmålinger, udstikninger og afmærkninger i marken, som er nødvendige til planlæggelse af nye ba-neanlæg eller ændringer af bestående baneanlæg.
Stk. 2. Erstatning for skade, som måtte blive påført grundejeren ved de i stk. 1 nævnte foranstaltninger, fastsættes i mangel af aftale ved taksation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
§ 21 f. Infrastrukturforvalteren træffer afgørelse om hegnstyper og om etablering, vedligeholdelse og ned-tagning af egne hegn på sine baneafsnit.
Stk. 2. Hævd kan ikke vindes over arealer, der i ma-triklen er registreret som jernbanearealer.
§ 21 g. Reklamer og andre indretninger må ikke være anbragt således, at de er til ulempe for opfattelsen af signalerne på det pågældende baneafsnit.
§ 21 h. Trafikministeren kan fastsætte regler om sikkerhed på jernbaneområdet. Med henblik på at sikre gennemsigtighed og den fornødne uafhængighed i beslutningsprocessen kan trafikministeren endvidere fastsætte regler om organiseringen af sikkerhedsopgaverne i Trafikstyrelsen, herunder direktørens og sikkerhedschefens opgaver, og i hvilke forhold sikkerhedschefen skal være den øverste ansvarlige på sikkerhedsområdet i Trafikstyrelsen.
§ 21 i. Trafikstyrelsen fører tilsyn med, 1) at gældende sikkerhedsregler overholdes, 2) at jernbanemateriel og -anlæg opfylder gældende sikkerhedskrav, 3) at personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, besidder de nødvendige helbredsmæs-sige og faglige kvalifikationer, 4) at jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirk-somheder har en forsvarlig og effektiv sikker-hedsorganisation samt råder over de nødvendige sikkerheds- og kontrolsystemer i forhold til de på-gældende typer infrastruktur, materiel, trafik m.v., og
5) at jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirk-somheder overholder de gældende regler vedrørende befordring af farligt gods med jernbane.
Stk. 2. Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmere regler og træffe afgørelse om, hvilke opgaver og funktioner der anses for at have et sikkerhedsmæssigt indhold.
Stk. 3 . Trafikstyrelsen offentliggør hvert år senest den 30. september en beretning om sin virksomhed på jernbanesikkerhedsområdet. Samtidig med offentliggø-relsen sendes beretningen til Det Europæiske Jernbane-agentur.
§ 21 j. Trafikstyrelsen godkender efter indstilling fra de pågældende jernbaneinfrastrukturforvaltere og jern-banevirksomheder de i § 21 i, stk. 1, nr. 1-4, nævnte krav til sikkerheden og ændringer heri.
Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1 nævnte forhold skal godkendes.
§ 21 k. Rullende materiel må ikke tages i brug, før Trafikstyrelsen har udstedt en ibrugtagningstilladelse.
Stk. 2. Trafikstyrelsen kan udstede typegodkendelser for rullende materiel. Typegodkendelsen giver ikke ret til at ibrugtage det rullende materiel.
Stk. 3. Læsseenheder, herunder containere, veksellad m.v., må ikke tages i brug, før Trafikstyrelsens godkendelse foreligger.
Stk. 4. Delsystemer, der anvendes i jernbaneanlæg, godkendes ved typegodkendelser udstedt af Trafikstyrelsen. Delsystemer må ikke tages i brug, før typegodkendelsen foreligger.
Stk. 5. Trafikstyrelsen kan kræve, at virksomheder, der ønsker styrelsens godkendelse af anlæg eller rullende materiel m.v., skal bruge sagkyndig bistand, herunder assessorbistand, i forbindelse med godkendelsen.
Stk. 6. Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmere regler og træffe afgørelser om godkendelse af rullende materiel, delsystemer, systemer og læsseenheder.
§ 21 l. Trafikstyrelsen og personer, der af Trafikstyrelsen er bemyndiget hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation adgang til områder, der hører til jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder eller private, med henblik på at udøve de beføjelser, som loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, tillægger styrelsen.
Stk. 2. Trafikstyrelsen kan for de pågældende jernba-neinfrastrukturforvalteres og jernbanevirksomheders regning udføre eller kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol, forlange udtalelser fra jernbaneinfrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes ledelse og medarbejdere samt kræve al dokumentation udleveret.
Stk. 3. Trafikstyrelsen kan udstede påbud til jernba-neinfrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne om, at disse straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage de nødvendige foranstaltninger for at opfylde de krav, der følger af § 21 i. Efter udlø-bet af tidsfristen kan Trafikstyrelsen om nødvendigt la-de disse foranstaltninger udføre for den pågældendes regning. Hvis de sikkerhedsmæssige forhold er klart uforsvarlige, kan det i et påbud fastsættes, at driften skal indstilles, indtil påbuddet er efterkommet.
Stk. 4. Ved konstatering af forhold, der udgør en risi-ko for jernbanesikkerheden, kan Trafikstyrelsen udste-de påbud til jernbaneinfrastrukturforvalterne og jernba-nevirksomhederne om, at disse straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage de efter Trafik-styrelsens vurdering nødvendige foranstaltninger. I på-buddet kan fastsættes, at driften skal indstilles, indtil påbuddet er efterkommet. Efter udløbet af tidsfristen kan Trafikstyrelsen om nødvendigt lade disse foran-staltninger udføre for den pågældendes regning.
Stk. 5. Trafikstyrelsen kan, såfremt de sikkerheds-mæssige forhold er klart uforsvarlige, umiddelbart ned-lægge forbud mod drift på en nærmere angivet stræk-ning eller mod drift med nærmere angivet rullende ma-teriel. Forbud kan meddeles mundtligt og har virkning fra modtagelsen. Et forbud gælder i indtil 14 dage, medmindre forbuddet forlænges. Et mundtligt meddelt forbud gælder dog kun i indtil 3 dage.
Stk. 6 . Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at der til brug for Trafikstyrelsens forebyg-gende jernbanesikkerhedsmæssige arbejde af personer, der er omfattet af § 6, stk. 2, og § 21 i, stk. 1, nr. 3, samt virksomheder på jernbaneområdet og ansatte i så-danne virksomheder, skal gives indberetning til styrel-sen om sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder, der ik-ke har medført en ulykke eller hændelse på jernbane-området, jf. § 21 o, herunder i hvilke tilfælde der skal gives indberetning, hvornår og i hvilken form indberet-ningen skal gives, og hvad denne skal indeholde.
Stk. 7. Ansatte i Trafikstyrelsen og eventuelle tilkald-te sagkyndige er under ansvar efter straffelovens §§ 152 og 152 a-e forpligtet til over for uvedkommen-de at hemmeligholde oplysninger, som indberettes i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 6.
§ 21 m. En sikkerhedsklassificeret person må ikke udføre eller forsøge at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende har en alkoholkoncen-tration i blodet på 0,20 promille eller derover.
Stk. 2. En sikkerhedsklassificeret person må ikke ud-føre eller forsøge at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende har indtaget spiritus el-ler andre bevidsthedsforstyrrende midler i et sådant omfang, at den pågældende er ude af stand til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner på fuldt betryggen-de måde.
Stk. 3. En sikkerhedsklassificeret person må ikke ud-føre eller forsøge at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse eller mangel på søvn eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er ude af stand til at udføre sikker-hedsklassificerede funktioner på fuldt betryggende måde.
Stk. 4. Det er forbudt at lade nogen udføre sikker-hedsklassificerede funktioner i forbindelse med driften af jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturfor-valtning, når den pågældende befinder sig i en tilstand som nævnt i stk. 1-3.
Stk. 5. Har en arbejdsgiver eller en anden foresat formodning om, at en person udfører eller forsøger at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner i forbindel-se med jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastruktur-forvaltning i en sådan tilstand som nævnt i stk. 1-3, skal arbejdsgiveren eller den foresatte sørge for, at den pågældende fritages for de sikkerhedsklassificerede funktioner.
Stk. 6. Politiet kan med henblik på at konstatere en eventuel overtrædelse af stk. 1 til enhver tid forlange, at en person, der er omfattet af stk. 1, foretager udån-dingsprøve.
Stk. 7. Politiet kan fremstille en person til udtagelse af blod- eller urinprøve, hvis der er grund til at antage, at den pågældende har overtrådt bestemmelserne i stk. 1 eller 2, og en udåndingsprøve ikke er tilstrække-lig, eller den pågældende nægter eller er ude af stand til at foretage en udåndingsprøve. Når særlige omstæn-digheder taler derfor, kan politiet tillige fremstille den pågældende til undersøgelse hos en læge.
Stk. 8. Trafikministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren bestemmelser om de i stk. 6 og 7 nævnte prøver og undersøgelser.
§ 21 n. Trafikministeren ændrer opgaveområdet for Havarikommissionen for Civil Luftfart, jf. lov om luftfart, til også at omfatte undersøgelse af ulykker og hændelser på jernbaneområdet med henblik på forebyggelse. Havarikommissionen benævnes herefter Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (Havarikommissionen).
Stk. 2. Havarikommissionens sammensætning fastsættes af trafikministeren.
Stk. 3. Havarikommissionen skal beslutte, at repræsentanter for fremmede stater kan deltage i Havarikommissionens arbejde, i det omfang Danmark ved aftale har forpligtet sig hertil. I øvrigt kan Havarikommissionen beslutte, at sagkyndige kan deltage i Havarikommissionens arbejde, hvor den finder dette nødvendigt.
§ 21 o. Ved jernbaneulykke forstås i denne lov en utilsigtet begivenhed eller situation, der opstår på jernbaneområdet i forbindelse med anvendelse af jernbanekøretøjer eller jernbaneinfrastruktur, og ved hvilken
Stk. 2. Ved jernbanehændelser forstås i denne lov en utilsigtet begivenhed, der ikke er en jernbaneulykke, men som har betydning for jernbanesikkerheden og indebærer risiko for, at de under stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte situationer indtræder.
Stk. 3. Jernbaneulykker, hvor det umiddelbart af Havarikommissionen eller politiet kan fastslås, at skaden er selvpåført, såsom ved selvmord, ophold i områder uden adgang for uvedkommende, eller at ulykken ikke skyldes en jernbanemæssig fejl, betragtes ikke som jernbaneulykke efter stk. 1.
Stk. 4. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvad der forstås ved jernbaneulykker og jernbanehændelser.
§ 21 p. Havarikommissionen undersøger ulykker og hændelser på jernbaneområdet her i landet. Havarikommissionen kan endvidere iværksætte undersøgelser i forbindelse med jernbaneulykker og -hændelser i udlandet, såfremt den kompetente udenlandske myndighed anmoder herom.
Stk. 2. Når en jernbaneulykke eller en jernbanehændelse er indtruffet her i landet, skal Havarikommissionen omgående underrettes herom af den pågældende jernbanevirksomhed og jernbaneinfrastrukturforvalter. Ligeledes skal en jernbanevirksomhed, der benytter dansk registreret jernbanekøretøj, og hvor jernbaneulykken eller -hændelsen sker i udlandet, underrette Havarikommissionen herom. Trafikstyrelsen skal omgående underrette Havarikommissionen om de jernbaneulykker og -hændelser, styrelsen bliver bekendt med
Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelsespligt og rapportering m.v.
§ 21 q. Havarikommissionen bestemmer omfanget af og formen for de undersøgelser, der skal foretages i an-ledning af en ulykke eller en hændelse på jernbaneområdet.
Stk. 2. Når en jernbaneulykke undersøges af Havarikommissionen, må de i ulykken indblandede køretøjer og den berørte jernbaneinfrastruktur, dele eller indhold heraf eller spor i øvrigt ikke fjernes eller røres, før Havarikommissionen eller politiet giver tilladelse hertil.
Stk. 3. Havarikommissionen kan forlange al dokumentation til brug for undersøgelsen udleveret efter reglerne i § 21 r, stk. 2, og kan forlange udtalelser fra jernbaneinfrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes ledelse og medarbejdere samt foretage afhøringer af enhver person, som må formodes at kunne give oplysninger af betydning for undersøgelsen.
Stk. 4. Havarikommissionen kan forlange retligt forhør efter reglerne i retsplejelovens § 1018.
Stk. 5. Politiets bistand kan kræves til undersøgelse, i det omfang det skønnes fornødent.
Stk. 6. Trafikstyrelsens bistand kan kræves til undersøgelse, i det omfang det skønnes fornødent.
Stk. 7. Foreligger der mistanke om strafbart forhold, kan politiet selvstændigt foretage de efterforskningsskridt, der af anklagemyndigheden skønnes fornødne, og kan hertil kræve bistand af Trafikstyrelsen og Havarikommissionen.
§ 21 r. Havarikommissionen har uden retskendelse adgang til at foretage undersøgelse af jernbanekøretøjer og jernbaneinfrastruktur, uanset om disse befinder sig på privat område.
Stk. 2. Havarikommissionen kan for de pågældende jernbaneinfrastrukturforvalteres og jernbanevirksomheders regning udføre eller kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol.
Stk. 3. I forbindelse med undersøgelse af ulykker og hændelser på jernbaneområdet kan Havarikommissionen ved konstatering af forhold, der udgør en risiko for jernbanesikkerheden, anmode Trafikstyrelsen om at udstede påbud eller forbud til jernbaneinfrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne.
§ 21 s. Havarikommissionen skal løbende holde Trafikstyrelsen underrettet om fund og omstændigheder omkring en undersøgelse, der skønnes af væsentlig betydning for jernbanesikkerheden, og skal på det tidligst mulige tidspunkt gøre Trafikstyrelsen bekendt med sine vurderinger heraf.
Stk. 2. Når undersøgelsen er afsluttet, udarbejder Havarikommissionen en rapport om undersøgelsens resultater og eventuelle anbefalinger. Rapporten sendes til trafikministeren og Trafikstyrelsen. Rapporten offentliggøres, medmindre afgørende hensyn taler imod offentliggørelse. Såfremt Havarikommissionen ikke offentliggør en rapport, skal denne beslutning offentliggøres.
Stk. 3. Når den foretagne undersøgelses omfang taler derfor, kan Havarikommissionen fravige reglerne i stk. 2 og i stedet udarbejde en kortfattet redegørelse.
Stk. 4 . Trafikstyrelsen giver mindst én gang om året tilbagemelding til Havarikommissionen om, hvilke foranstaltninger der er gennemført eller planlagt som resultat af anbefalinger i Havarikommissionens rapporter og redegørelser
Stk. 5. Havarikommissionen, Trafikstyrelsen, tilkaldte sagkyndige og andre, der medvirker i en undersøgelse, som foretages af Havarikommissionen, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de bliver vidende om i forbindelse med undersøgelsen.
§ 21 t. Trafikministeren kan pålægge Havarikommissionen særlige opgaver, der har et generelt jernbanesikkerhedsmæssigt sigte.
Stk. 2. Trafikministeren kan på ethvert tidspunkt pålægge Havarikommissionen at foretage yderligere undersøgelser i en sag.
Stk. 3. Havarikommissionen kan genoptage en afsluttet undersøgelse, såfremt der fremkommer nyt og væsentligt materiale i sagen.
Stk. 4. Rapport eller redegørelse efter stk. 2 og 3 afgives i overensstemmelse med § 21 s, stk. 2 og 3.
Stk. 5. Havarikommissionen offentliggør hvert år senest den 30. september en beretning om sin virksomhed på jernbaneområdet. Samtidig med offentliggørelsen sendes beretningen til Det Europæiske Jernbaneagentur.
§ 21 u. Trafikministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af Trafikstyrelsens omkostninger ved varetagelse af opgaverne i henhold til denne lov.
Stk. 2. Hvis de i § 4, stk. 8, og § 6, stk. 2, nævnte ge-byrer ikke erlægges rettidigt, tillægges renter i overens-stemmelse med renteloven. Det samme gælder gebyrer fastsat i medfør af stk. 1. Trafikministeren kan fastsætte regler om betaling for erindringsskrivelser vedrørende de nævnte gebyrer.
Stk. 3. Beløbene med påløbne renter kan inddrives ved udpantning.
§ 22. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straf-fes den, der
1) driver jernbanevirksomhed uden tilladelse i medfør af § 3,
2) påbegynder eller driver virksomhed uden fornødne godkendelser eller tilladelser,
3) tilsidesætter vilkår eller betingelser knyttet til en til-ladelse eller godkendelse,
4) hindrer Trafikstyrelsen i at foretage tilsyn eller Ha-varikommissionen i at foretage undersøgelse eller
5) overtræder § 19, stk. 2, § 20, § 21, stk. 1, §§ 21 a-21 d, § 21 g eller § 21 q, stk. 2.
Stk. 2. Den, der undlader at efterkomme et påbud el-ler forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de i medfør af denne fastsatte forskrifter, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Straffen for tilsidesæt-telse af et påbud eller forbud i henhold til § 21 l, stk. 3-5, kan dog stige til fængsel indtil 2 år.
Stk. 3. Straffen kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagt-somhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) forvoldt skade på personer, materiel eller miljø eller fremkaldt nærliggende fare herfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 4. Med fængsel indtil 2 år straffes den, som over-træder § 21 m, stk. 1-4, eller den, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner for en jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvalter til trods for, at retten hertil er midlertidigt inddraget eller frakendt efter § 22 a. Under særlig formildende omstændigheder kan der dog straffes med bøde.
Stk. 5. Med bøde straffes den, der skaffer sig eller forsøger at skaffe sig befordring med ugyldig billet eller ugyldigt kort.
Stk. 6. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde, fængsel indtil 4 måne-der eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i forskrif-terne. I forskrifterne kan ligeledes fastsættes straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i forordninger fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, som er omfattet af denne lov.
Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 22 a. Ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner skal frakendes, når
Stk. 2. Frakendelsen sker ubetinget, medmindre der foreligger særligt formildende omstændigheder. Ube-tinget frakendelse sker for et bestemt tidsrum af ikke under 6 måneder eller for bestandig. Betinget fraken-delse sker på vilkår af, at den pågældende i en prøvetid på indtil 3 år fra endelig dom ikke udfører sikkerheds-klassificerede funktioner under sådanne omstændighe-der, at ret dertil skal frakendes.
Stk. 3. Trafikstyrelsen kan midlertidigt inddrage retten til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, så-fremt der under udøvelsen af tjenesten sker væsentlig tilsidesættelse af gældende regler og krav. Trafikstyrel-sen skal i forbindelse med afgørelsen vejlede den på-gældende om prøvelsesadgangen, jf. stk. 4.
Stk. 4. Den, hvis ret til at udføre sikkerhedsklassifice-rede funktioner er midlertidigt inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet af domstolene. Domstolene træffer ved kendelse afgørelse om inddragelsen.
Stk. 5. Det tidsrum, hvori retten har været midlerti-digt inddraget, fradrages i frakendelsestiden.
Stk. 6. Er en person, der har ret til at udføre sikker-hedsklassificerede funktioner, og som har dansk ind-fødsret eller er bosat i den danske stat eller ansat i en dansk jernbanevirksomhed eller hos en dansk jernbane-infrastrukturforvalter, straffet i udlandet for et forhold, der bedømt efter denne lov ville have medført fraken-delse af ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funk-tioner, kan sådan frakendelse ske efter offentlig påtale her i landet.
Stk. 7. Er en person, der har ret til at udføre sikker-hedsklassificerede funktioner, i medfør af færdselslo-ven frakendt retten til at føre motordrevet køretøj ube-tinget, kan Trafikstyrelsen, for det tidsrum frakendel-sen er sket, fratage den pågældende ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, såfremt det straf-bare forhold, for hvilket vedkommende er dømt, be-grunder en nærliggende fare for misbrug af retten til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner. Den på-gældende kan forlange fratagelsen indbragt for domsto-lene. Trafikstyrelsen skal i forbindelse med fratagelsen vejlede den pågældende herom.
§ 22 b. Den, der i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 21 l, stk. 6, har foretaget anmel-delse om forhold, der ikke har medført en hændelse el-ler ulykke på jernbaneområdet, kan ikke for det pågæl-dende forhold straffes for overtrædelse af § 19, stk. 2, § 20, § 21, stk.1, §§ 21 a-d, § 21 g og bestemmelser fastsat i medfør af § 21 h, 1. pkt., § 25, stk. 2, eller § 26
§ 23. Trafikministeren fastsætter regler om jernbane-virksomhedernes adgang til at opkræve kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for passagerer, der ikke foreviser gyldig rejsehjemmel (billetter og kort). Beløbene til-lægges udpantningsret.
Stk. 2. Ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr efter stk. 1 kan med tillæg af renter og omkostninger ind-drives af Told- og Skattestyrelsen. Told- og Skattestyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddri-velse af personlige skatter i kildeskatteloven. Told- og Skattestyrelsen kan endvidere inddrive skyldige beløb ved modregning i overskydende skat.
Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdel-sen.
Stk. 4. Told- og Skattestyrelsen kan indhente de op-lysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at varetage ind-drivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplys-ninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 5. Told- og Skattestyrelsens afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for skatteministeren. Stk. 6. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om indsigelser, som skyldneren fremsætter over for Told- og Skattestyrelsen om kravets berettigelse, beret-tigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af en gennemført modregning i oversky-dende skat. Begæringen fremsættes over for Told- og Skattestyrelsen, som indbringer indsigelsen for foged-retten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelo-vens §§ 499-503.
Stk. 7. Afgørelse efter stk. 6 træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.
Stk. 8. Fristen for begæring om indbringelse af indsi-gelser efter stk. 6 er 4 uger, fra skyldneren har modta-get meddelelse om lønindeholdelse eller modregning. Stk. 9. Overskrides den i stk. 8 nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles. Begæ-ring herom skal i så fald indleveres til fogedretten in-den 4 uger efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53. Stk. 10. Jernbanevirksomheden kan fastsætte regler om pligt for passagerer, der ikke er i besiddelse af gyl-dig rejsehjemmel (billetter og kort), til på forlangende at forevise legitimation med henblik på at fastslå pas-sagerens identitet.
§ 24. Jernbaneklagenævnet består af fem medlem-mer, der beskikkes af trafikministeren. Formanden skal være dommer. De fire andre medlemmer skal repræsentere henholdsvis jernbaneteknisk, jernbanesikkerhedsmæssig, samfundsøkonomisk og konkurrenceretlig ekspertise. Formanden og de øvrige medlemmer har hver en suppleant, der også beskikkes af trafikministe-ren. Nævnets formand og dennes suppleant beskikkes efter indstilling fra Domstolsstyrelsen. Medlemmerne med jernbaneteknisk og jernbanesikkerhedsmæssig ekspertise og disses suppleanter beskikkes efter indstilling fra Danmarks Tekniske Universitet. Medlemmet med samfundsøkonomisk ekspertise og dennes supple-ant beskikkes efter indstilling fra Københavns Univer-sitet. Medlemmet med konkurrenceretlig ekspertise og dennes suppleant beskikkes efter indstilling fra Kon-kurrencerådet.
Stk. 2. Afgørelser i medfør af §§ 6 og 8-11 kan på-klages til Jernbaneklagenævnet. I sager, der vedrører priser, øvrige aftalevilkår samt krydssubsidiering i medfør af § 6, § 8, stk. 3 og 4, og § 10 indhenter Jernbaneklagenævnet en bindende udtalelse fra Konkurren-cerådet, inden nævnet træffer endelig afgørelse. Afgø-relser i medfør af 2. pkt. kan indbringes for Konkurrenceankenævnet.
Stk. 3. Afgørelser i Jernbaneklagenævnet træffes ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Stk. 4. Trafikministeren kan fastsætte regler om ad-gangen til at klage over afgørelser, der træffes i hen-hold til denne lov, herunder at afgørelserne ikke kan påklages til Trafikministeriet. Trafikministeren kan fastsætte regler om, at afgørelserne kan påklages til Jernbaneklagenævnet, herunder at de afgørelser, der kan påklages til Jernbaneklagenævnet, ikke kan påkla-ges til anden administrativ myndighed, og at Jernbane-klagenævnets afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 5. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyr for indgivelse af klage.
§ 24 a. Trafikministeren kan bemyndige Trafikstyrelsen, Banedanmark eller Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane eller andre statslige myndigheder til at udøve ministerens beføjelser i denne lov.
Stk. 2. Trafikministeren kan bemyndige andre statsli-ge myndigheder til at udøve de beføjelser, som Trafik-styrelsen, Banedanmark eller Havarikommissionen er tillagt efter loven.
§ 25. Trafikministeren kan indgå konventioner med andre stater om befordring af personer, bagage og gods med jernbane. Bestemmelserne i sådanne konventioner gælder her i landet efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Trafikministeren kan indgå aftaler med andre lande om anerkendelse af godkendelser på uddannel-ses- og helbredsområdet. Trafikministeren kan fastsæt-te regler om gennemførelse af aftalerne i dansk ret.
§ 26. Trafikministeren kan fastsætte regler med hen-blik på opfyldelse og anvendelse af retsakter fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, som er omfat-tet af denne lov.
§ 27. Trafikministeren kan efter forhandling med for-svarsministeren træffe beslutning om oprettelse af virk-somhedshjemmeværn (jernbanehjemmeværn) samt fastsætte regler om, at virksomheder med tilknytning til jernbane og jernbanedrift mod økonomisk kompensati-on skal give ansatte frihed til at deltage i virksomheds-hjemmeværnet.
Stk. 2. Trafikministeren kan endvidere fastsætte reg-ler om virksomhedshjemmeværnets adgang til og brug af jernbanearealer, herunder jernbanetekniske anlæg samt stationsbygninger osv. til øvelsesformål m.v. samt om, at virksomhederne mod økonomisk kompensation skal stille materiel samt lokaler til rådighed for virk-somhedshjemmeværnet.
§ 28. Jernbanevirksomhederne forpligtes til under ekstraordinære forhold og mod fuld erstatning at stille transportkapacitet til disposition efter trafikministerens bestemmelser.
§ 30. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 6. august 1996, ophæves.
Stk. 3. Lov nr. 117 af 11. marts 1921 om erstatnings-ansvar for skade ved jernbanedrift ophæves.
Stk. 4. I lov nr. 230 af 4. april 1995 om styrelsen af DSB m.v., som ændret ved § 8 i lov nr. 1230 af 27. december 1996, ophæves § 6.
Stk. 5. Bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af de love, der er nævnt i stk. 2 og 3, forbliver i kraft, indtil de afløses eller ophæves af bestemmelser fastsat i med-før af denne lov, dog ikke bekendtgørelse nr. 1262 af 20. december 1996 om politibestemmelser m.v. for Banedanmark, der ophæves.
§ 31. Kontrakter, aftaler, og lign., der er gældende for de enkelte jernbanevirksomheder på datoen for lo-vens ikrafttræden, forbliver i kraft indtil udgangen af 1998, til hvilket tidspunkt jernbanevirksomhederne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at efter-komme alle lovens krav. Trafikministeren kan forlænge denne overgangsperiode med op til to år, hvis forhol-dene taler derfor.
§§ 32-33. (Overgangsbestemmelser, udeladt).
§ 34. I lov om hovedstadsområdets kollektive per-sontrafik, jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, som ændret ved § 9 i lov nr. 1230 af 27. decem-ber 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 4 ændres »DSB, privatbanerne og letbanerne« til: »jernbanevirksomheder og de i medfør af lov om Ørestaden m.v. dannede letbaneselskaber«.
2. I § 5, stk. 1, ændres »DSB og med inddra-gelse af letbanerne« til: »jernbanevirksomhe-derne og med inddragelse af de i medfør af lov om Ørestaden m.v. dannede letbane-selskaber«.
3. I § 5, stk. 2, ændres »af DSB med tog, der alene betjener hovedstadsområdet, og af pri-vatbanerne samt letbanerne« til: »og af jern-banevirksomheder med tog, der alene betjener hovedstadsområdet, samt af de i stk. 1 nævnte letbaneselskaber med tog«.
4. I § 7, stk. 1, ændres »DSB og de berørte privatbaner samt letbanerne« til: »jernbane-virksomhederne og de i medfør af lov om Ørestaden m.v. dannede letbaneselskaber«.
§ 35. I lov om den lokale og regionale kollektive per-sonbefordring uden for hovedstadsområdet, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 493 af 16. juni 1995, som ændret ved § 10 i lov nr. 1230 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, ændres »DSB, de inden for amtskommunen værende privatbaner« til: »de jernbanevirksomheder, der driver trafik i amtskommunen,«.
2. § 2, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Planen skal angive linjeføring og kørselsomfang for den trafik, der udføres
1) som almindelig rutekørsel, jf. § 2, stk. 2, i lov om buskørsel, og som forløber inden for højst to amtskommuner eller en amtskommune og hoved-stadsområdet,
2) med tog, der alene forløber inden for een amtskom-mune, samt
3) med tog, der alene forløber inden for 2 amtskommu-ner, når der foreligger konkret aftale mellem jernbanevirksomheden og de pågældende amtsråd.«
3. I § 6, stk. 1, ændres »DSB og privatbanerne« til: »jernbanevirksomhederne«.
4. I § 7, stk. 4, ændres »DSB-tog« til: »tog«.
§ 36. I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 16. december 1996, foretages følgende æn-dring: 1. I § 7 ændres »DSB og de i området væren-de privatbaner« til: »jernbanevirksomhederne i området«.
§ 2 i lov nr. 124 af 27. februar 2001 (infrastruktur-forvaltning m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2001. Stk. 2. Lov nr. 183 af 20. marts 1918 om anlæg af mergelbaner m.v. og lov nr. 1230 af 27. december 1996 om Banedanmark m.v. ophæves. Stk. 3. Forskrifter, der er udstedt i medfør af lov om Banedanmark m.v., forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov. Stk. 4. Virksomheder, som udøver infrastrukturfor-valtning ved lovens ikrafttræden, skal inden den 31. december 2001 have erhvervet tilladelse og sikkerhedscertifikat. Trafikministeren kan dispensere fra denne frist, hvis forholdene taler derfor.
§ 3, stk. 1, i lov nr. 405 af 6. juni 2002 (Nedlæggelse af Transportrådet og Jernbanerådet) indeholder følgen-de ikrafttrædelsesbestemmelse: § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002.
§ 5, 1. pkt., i lov nr. 155 af 12. marts 2003 (Gennem-førelse af EU-regler m.v.) indeholder følgende ikraft-trædelsesbestemmelse: § 5 Loven træder i kraft den 15. marts 2003.
§ 12, § 13 og § 14 i lov nr. 1222 af 27. december 2003 om Banedanmark indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser: § 12 Trafikministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens enkelte bestemmelser træ-der i kraft på forskellige tidspunkter. § 13 I en overgangsperiode forud for etablerin-gen af Banedanmark med en bestyrelse i hen-hold til § 3 indsætter trafikministeren en råd-givende bestyrelse i Banestyrelsen. Trafikmi-nisteren har i denne overgangsperiode sæd-vanlig instruktionsbeføjelse over for virksom-heden. Stk. 2. Trafikministeren fastsætter tidspunktet for ud-løbet af overgangsperioden. § 14 I lov nr. 289 af 18. maj 1998 om jernbane-virksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 28. april 2003, ophæves kapitel 4 b.
§ 2 og § 3 i lov nr. 323 af 5. maj 2004 (Jernbanereform) indeholder følgende over-gangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser: § 2 I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 13. juni 2001, som ændret ved lov nr. 1074 af 17. december 2002, foretages følgen-de ændring: 1. Efter § 134 indsættes: »§ 134 a. Havarikommissionen undersøger endvidere ulykker og hændelser på jernbaneområdet, jf. lov om jernbane. Havarikommissionen benævnes herefter Ha-varikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (Ha-varikommissionen).« § 3 Stk. 1. Trafikministeren fastsætter tidspunktet for lo-vens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens enkelte bestemmelser træder i kraft på forskelli-ge tidspunkter. Stk. 2. Lov om jernbanesikkerhed m.v., jf. lovbe-kendtgørelse nr. 667 af 8. august 2002, ophæves. Tra-fikministeren fastsætter tidspunktet for ophævelsen af lov om jernbanesikkerhed m.v. Ministeren kan herun-der fastsætte, at lovens enkelte bestemmelser ophæves på forskellige tidspunkter. Stk. 3. Bekendtgørelser og andre regler, der er fastsat i medfør af lov om jernbanesikkerhed m.v., forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov. Stk. 4. De godkendelser, der i medfør af lov om jern-banesikkerhed m.v. er udstedt af Jernbanetilsynet, for-bliver gældende, indtil Trafikstyrelsen beslutter andet. Trafikministeriet, den 2. december 2004 Flemming Hansen /Jeppe Gaard