**Peter Knutzen**. Generaldirektør for [[jernbaner:DSB]] 1931-1945 (1946). [[jernbaner:14. januar]] [[jernbaner:1887]] - [[jernbaner:23. februar]] [[jernbaner:1949]]

Født på Ærø som søn af gårdbestyrer Jens Kristian Knutzen. Peter Knutzen blev cand. jur. og ansat i potsvæsenet. Med rent UG i alle fag blev han i 1908 hentet til centraladministrationen som assistent. Avancerede hurtigt og blev i 1927 kontorchef og i november 1931 generaldirektør for DSB, åremålsansat for en seksårig periode (i første omgang). Knutzen blev den 19. oktober 1931 ringet op af minister [[Johannes Friis-Skotte|Friis-Skotte]] der bad ham møde hos ministeren. Under mødet bad [[Johannes Friis-Skotte|Friis-Skotte]] (iflg. Knutzen) på hele regeringesn vegne Knutzen om at overtage embedet som generaldirektør for statsbanerne, idet han (Friis-Skotte) ikke kunne blive ved med at være både minister og i praksis også generaldirektør. 

Knutzen havde bilismens trussel men var alligevel med til at modernisere driften ved bygning af [[jernbaner:Lillebæltsbroen 1935|Lillebæltsbroen]] og af [[jernbaner:Storstrømsbroen]] og forestod elektrificeringen af københavns nærtrafik (S-banen).

Noget af det første Knutzen tog fat på var en modernisering af statsbanernes - //Danmarks største vognmandsforretning// - organisation. Selv om der var et vist pres for at nedlægge distrikterne, mente han at de burde opretholdes, men nok kunne reduceres fra 3 til 2, hvilket skete kort efter hans tiltræden, idet distriktet i Struer var ledigt og blev nedlagt. Samtidig arbejdede han for at statsbanerne skulle overtage [[jernbaner:Mommarkbanen]] og ombygge denne til normal [[jernbaner:sporvidde]] (1932-1933). 

Knutzen indførte også [[jernbaner:lyntog|lyntogene]] og etablerede rutebildrift samt begyndte anskaffelsen af større dieselmotorvogne og - lokomotiver.

Kort efter befrielsen i 1945 blev Knutzen beordret på orlov af den kommunistiske Trafikminister [[Alfred Jensen]], der også foranledigede iværksat den tjenestmandsundersøgelse, der fuldstændig grundløst førte til, at han i 1948 blev afskediget i unåde (dog med sin pension) på grund af sin rolle som formand for den Dansk-tyske Forening. Peter Knutzen fik på grundlag af bl.a. dette af regeringen dikterede samarbejde med [[historie:Værnemagten]] et noget ulykkeligt eftermæle.

  *[[Sagen mod Peter Knutzen]]
  *[[historie:DSB's generaldirektører]]

  *Ole Knutzen: Sandheden forældes ikke (1999) - bog og dokumentation afleveret til [[http://www.hsb.dk/beretning%202003.htm|Historisk Samling fra Besættelsen]]
  *Jeg anklager Rigsdagen. Hal Koch 1947
  *40 aar i statens tjeneste. Peter Knutzen (1948)
  *Peter Knutzen: Jeg frygter ikke historiens dom. Lars Bjarke Christensen (2010)