'''Matthias Hans Rosenørn''' ([[24. november]] [[1814]] - [[30. marts]] [[1902]]) indenrigsminister og stiftamtmand, var søn af generalkrigskommissær Peder Otto Rosenørn (1778-1847) og Eleonore f. Hellesen (1782-1816). Han fødtes 1814 i [[Randers]], blev dimitteret fra [[Sorø Akademi]] [[1831]] og tog [[1836]] juridisk embedseksamen. Derefter foretog han [[1838]]-[[1840|40]] en rejse i [[Tyskland]] og [[Frankrig]], hvor han særlig studerede de europæiske statsforhold, og begyndte under sin stedmoders fader, kancellipræsident Stemanns vejledning [[1837]] at gøre tjeneste som volontær i det danske kancelli, hvor han [[1841]] udnævntes til kancellist. I begyndelsen af [[1843]] blev han referendar i kabinetssekretariatet, men udnævntes allerede i slutningen af samme år til kommitteret i generaltoldkammer- og kommercekollegiet. [[1847]] blev han stiftamtmand over [[Island]] og amtmand i Sønderamt og fungerede [[1849]] tillige som kgl. kommissarius ved det islandske alting. 

21. september samme år udnævntes han under et ophold i [[København]] til [[indenrigsminister]], fra hvilken stilling han afskedigedes 13. juli [[1851]]. Som medlem af statsrådet tog han uden held til orde for et nationalt og politisk samliv mellem kongeriget og det dansktalende [[Slesvig (område)|Slesvig]] i alle indre landsanliggender; som fagminister lykkedes det ham derimod at gennemføre forskellige vigtige landbolove. Efter sin udtrædelse af ministeriet var han i et års tid, [[1852]]-[[1853|53]], konstitueret som kabinetssekretær og derefter [[1854]] i nogle måneder midlertidig chef for det statistiske bureau, indtil han senere samme år udnævntes til amtmand over Randers Amt. Samtidig opgav han sit mandat som medlem af rigsdagens folketing, hvilket han havde haft fra 1849, men var dog senere, [[1856]]-[[1861|61]], medlem af rigsrådet. Under sin rigsdagsvirksomhed tog han navnlig levende del i forhandlingerne om de forfatningsforandringer, som den gang stod på dagsordenen. Ved siden af sine amtmandspligter, som han røgtede med anerkendt dygtighed og omhu, udførte han som kommissarius for de jysk-fynske statsbaner og forskellige jyske privatbaner et betydeligt arbejde, og han fik endda tid til at fordybe sig i historiske studier, hvis udbytte kom til at foreligge i det med understøttelse af det jyske historisk-topografiske selskab 1873-87 udgivne arbejde ''Grev Gert og Niels Ebbesøn,'' der dog standsede med 1. bind, indeholdende forundersøgelser.

Efter sin afgang som amtmand [[1885]] udgav han, der i sine yngre år bl.a. havde syslet med statistiske arbejder, desuden ''Løsrevne Blade af Livsminder'' ([[1888]]), som indeholder flere interessante bidrag til den politiske historie under [[Frederik 7.]]. Fra 1885 var han dansk formand for "Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie". [[1838]] blev han kammerjunker, [[1850]] kammerherre og [[1885]] gehejmekonferensråd.

23. november 1844 ægtede han Ludovica Emilie Olrik (14. juni 1815 - 25. september 1878), født i [[Helsingør]] en datter af justitsråd Holger Ludvig O. og Anna Sophie f. Hellesen. 


== Politisk karriere ==

* Medlem af folketinget for 
::Københavns Amt 3. kreds (4. december 1849 - 4. august 1852) 
::Viborg Amt 4. kreds ([[Sønder Vingekredsen]]) (4. august 1852 - 26. februar 1853) 
::Københavns Amt 3. kreds (27. maj 1853 - 23. maj 1854)
* Indenrigsminister ([[21. september]] [[1849]] - [[13. juli]] [[1851]]) ''i [[Ministeriet Moltke II]]''


== Ordner, dekorationer & udmærkelser ==

* 1852 [[Dannebrogordenen|Kommandør af dannebrogordenen]]
* 1871 Dannebrogordenens storkors

== Kilde ==

* [[Dansk biografisk leksikon]]