**Ferdinand Meldahl** ([[16. marts]] [[1827]] - [[3. februar]] [[1908]]). Dansk [[arkitekt]]. Han blev født i [[København]] og var søn af [[jernstøber]] [[Henrich Joachim Meldahl]]. Han arbejdede i sin fars jernstøberi og blev desuden udlært som [[murer]]svend. Han kom på [[Kunstakademiet]], hvor han blev uddannet til arkitekt, og han fik undervejs mange udmærkelser og medaljer for sin indsats. Han var på adskillige studierejser til bl.a. [[Tyskland]], [[Frankrig]], [[Spanien]], [[Holland]], [[England]], [[Egypten]] og [[Syrien]].

Da han havde færdiggjort sin uddannelse, blev han medlem af Kunstakademiet i [[1857]] og spillede en væsentlig rolle for arkitektskolens udvikling. Fra [[1863]] var han formand for skolerådet, fra [[1864]] [[professor]] i bygningskunst og i perioden [[1873]]-[[1890|90]] direktør for akademiet.

Fra [[1860]] fungerede han som [[bygningsinspektør]], og fra [[1866]] og 27 år frem sad han i [[Borgerrepræsentationen]]. Desuden havde han utallige hverv som rådgiver, dommer og kommissionsmedlem. Han blev udnævnt til [[etatsråd]] ([[1867]]), [[kommandør af Dannebrog]] ([[1874]]) og [[kammerherre]] ([[1892]]).

Hans arkitektoniske fingeraftryk blev sat mange steder i København og andre steder:
  * [[Blindeinstituttet]] i [[København]] ([[1858]])
  * [[Rådhus]]et i [[Fredericia]] ([[1859]])
  * [[Altinget|Alting]]shuset i [[Reykjavik]] ([[1865]])
  * Navigationsskolen i København ([[1865]])
  * Ombygning af [[Charlottenlund Slot]] i [[1881]]
  * Ombygning af [[Bernstorff Slot]]
  * Fuldførelsen af [[Marmorkirken]] i København ([[1878]]-[[1894|94]])
  * Genopbygningen af [[Frederiksborg Slot]] efter branden i [[1859]]

Hertil kommer talrige [[herregård]]e, landsbykirker, boligkomplekser og meget andet. Han udførte også et betydeligt faglitterært arbejde og skrev bl.a. artikler om arkitekturforhold, [[licitation]]sforehavender, [[hygiejne|hygiejniske]] forhold og rejsebeskrivelser.

Set i eftertidens perspektiv er ikke alle Meldahls tanker i højeste kurs. Hans boligbyggerier synes ofte sammenpressede uden megen lys og luft, og hans til tider hårdhændede restaureringer af historiske bygninger ville blive gjort anderledes i dag. Ligeledes er der almindelig tilfredshed med, at hans planer om at nedrive [[Nyboder]] ikke blev til noget. På den anden side kæmpede han f.eks. for udlægning af parkområder, og mange af hans bygningsværker har betydelige arkitektoniske kvaliteter.

Som tak for bla. fuldførelsen af Frederiks Kirke (Marmorkirken) tildelte [[historie:C. F. Tietgen]] ham i [[1894]] et gravsted på [[Lyngby Gamle Kirkegård]], hvor han ligger i dag.