**Vigerslev Station** er forgreningsstation ved bydelen Vigerslev ved Valby i København. Stationen har været et vigtigt jernbaneknudepunkt ved København, og er især kendt for [[Vigerslev-ulykken]] i 1919 - en af de alvorligste [[jernbaneulykker]] i Danmark med 58 dræbte. ====== Historie ====== Stationen blev oprettet i forbindelse med ibrugtagningen af [[Københavns Godsbanegård|Godsbanegården]] i København i [[1901]], som en forgrening af [[Vestbanen]] ved ''Vigerslevvej'', hvor der i forvejen var en bevogtet overkørsel. Før det var der en midlertidig station under anlægsarbejdet af Godsbanegården, hvor tog med materiel til anlægsarbejdet kunne føre ind. Allerede i [[1909]] bliver banen til Godsbanegården omlagt fra den nuværende linje til Hovedbanegården til den nuværende [[godsforbindelsesbanen|godsforbindelsesbane]]. Imod banen til [[Frederiksberg Station|Frederiksberg]] var der ved [[Roskildevej]] en krydsningsstation hvor fra/til baner nord for København, kunne kommer til Godsbanegården via [[Valby station|Valby]]. Her blev godstrafikken i 1909 fra/til nord omlagt til godsforbindelsesbanen via ''Valby Gasværk station'' og strækningen via ''Valby Station'' blev nedlagt i 1913. '''Valby Gasværk Station''' var i en kort årrække en selvstændig station ved egen stationnsbygning, men blev senere underlagt Vigerslev station. ''Valby Gasværk Station'' lå der hvor godsforbindelsesbanen går over ''Vigerslev Allé''. I 1911 afsluttedes sidste trin i denne omlægning, hvor Vestbanen omlagdes til den nuværende linjeføring til [[Hovedbanegården]]. Næste bølge af rækker er omlægning til Godsringbanen imod nord. Den 23. oktober 1929 omlagdes trafikken fra Frederiksberg til [[Vestbanen]] til at blive ført over [[Flintholm Station]]. I maj 1930 omlagdes resten af trafikken til Godsringbanen og strækningen imellem [[Frederiksberg Station|Frederiksberg]] og Vigerslev blev nedlagt. '''Harrestrup Station''' blev oprettet som en understation???, hvor Godsringbanen afgrener imod Vestbanen. Året efter?? blev der installeret et [[sikringsanlæg]] der dækkede ''Vigerslev'', ''Harrestrup'' og ''Valby Gasværk Stationer'' med en nyopført kommandopost ved overkørslen ved ''Vigerslevvej''. I 1938 blev overkørslen erstattet med en bro, der førte vejen under banen. I 1951 og 1952 blev Vigerslev ombygget med niveaufri krydning af Vestbanen og den tekniske forgreningsstation '''[[Hvidovre Fjern station|Hvidovre Fjern]]''' oprettedes for tog i østgående retning ud for [[S-tog]]stationen [[Hvidovre Nær T|Hvidovre]]. I 1979 blevr ''Hvidovre Fjern'' udskilt i en selvstændig teknisk station, som håndterede afgreningen fra/til Vestbanen i begge retninger. Denne nye station fjernstyres fra [[Roskilde station|Roskilde]]. Samtidig bliver betegnelserne ''Harrestrup'' og ''Valby Gasværk'' afskaffet og hele stationsområdet blev kaldt Vigerslev station. I 1980 fik Vigerslev station nyt sikringsanlæg og betjeningen af stationen flyttedes fra kommandoposten ved Vigerslevvej til Hvidovre Nær T og senere blev stationen fjernstyret fra Hovedbanegården. I 1998 åbnes strækningen til [[Øresundsbanen]] og stationsgrænsen flyttes om på den anden side af [[Gammel Køge Landevej]]. De gammel godsspor bliver ændret til et omløbsspor, hvor tog imellem [[Sverige]] og [[Godsbanegården]] kan skifte kørselsretning. Efter åbningen af [[Øresundsforbindelsen]] i 2000, mistede [[Godsringbanen]] betydning og banen blev ombygget til [[S-bane]] under navnet [[Ringbanen]] og sporene på Vigerslev Station blev omlagt. På den gamle stationens område åbner i januar 2005 stationerne [[Danshøj T|Danshøj]], [[Vigerslev Allé T]] og den midlertid station ved [[Gammel Køge Landevej]]. Teknisk bliver Vigerslev Station udvidet med en S-tog afdelingen fra [[Vigerslev Alle Station]], som også omfatter [[Ny Ellebjerg T]]'s lave del, der blev åbnet for trafik i 2007. S-banen delen har forbindelse med resten af Vigerslev station, hvor det er mulig føre tog for signal mellem Ringbanen og hhv. Godsforbindelses- og Øresundsbanen. ====== Fremtiden ====== Man er igang med en ombygning af godsforbindelsesbanen til persontrafik, som åbner i 2012. I 2018 vil den nye bane [[Nybygningsløsningen|København-Ringsted]] udgå fra Vigerslev Station. ====== Gods ====== Udover at være et vigtig trafikknudepunkt, var der ekspedition af gods. Læssesporet blev taget i brug i 1931, og der var ekspedition af stykgods i perioden 1952 til 1974. I 1988 stoppede betjeningen af vognladningsgods. Fra stationen var der sidespor til [[Valby Gasværk]]s spor, hvor bl.a. Grøntorvet blev betjent. Gasværket have deres egen bane parallelt med Godsforbindelsesbanen til havnen. I dag er der kun få sidespor tilbage ved Grøntorvet, som nu kun bruges til baneformål. ====== Se også ====== ===== Strækninger til stationen ===== * [[Godsforbindelsesbanen ved København]] * [[Nybygningsløsningen]] * [[Ringbanen]] * [[Vestbanen]] * [[Øresundsbanen]] ===== Ekspeditionssteder i området ===== * [[Danshøj T]] * [[Vigerslev Alle T]] * [[Ny Ellebjerg T]] * [[Hvidovre Nær T]] * [[Hvidovre Fjern station] ====== Læs mere ====== * John Poulsen: Byens baner - Jernbanen i København i 150 år. * Vestegnen og jernbanen gennem 150 år : København-Roskilde banen 1847-1997