{{ :jernbaner:sovvand.jpg?x250|Vestre Vandtårn i Sorø (foto 2009)}}**Vestre vandtårn på Sorø Station** ligger sydvest for hovedbygningen på [[Sorø Station|stationen]] i [[Sorø]]. Vandtårnet, der blev opført i [[1922]] af [[DSB]], blev tegnet af [[Knud Tanggaard Seest|K. T. Seest]] og er i dag fredet (hvilket ti andre vandtårne i Danmark også er) sammen med stationens hovedbygning med østre og vestre udhuse og forbindelsesmure. Tårnet, der sammen med det ældre '''Østre Vandtårn''' skulle levere vand til damplokomotiverne, blev en prototype på flere tårne opført senere, heriblandt [[Vandtårnet ved Ringgadebroen]] i [[Århus H|Århus]] og på [[Esbjerg station]]. Tårnet supplerede det nu nedrevne [[Østre vandtårn (Sorø)|østre vandtårn]] opført af anlægsentreprenøren [[Fox, Henderson & Co]] samtidig med stationens hovedbygning i 1856. Tårnet er 12 meter højt og ottekantet og udført i gule mursten dækket med rødt tegltag. På trods af den ringe højde har tårnet været Sorøs højeste bygning i mange år. Tårnet blev vandforsynet gennem DSB's eget anlæg fra Andebugten i Sorø Sø. ==Kulturelle tiltag== Efter tårnet blev taget ud af drift er det blevet ombygget til udstillingsformål, (([[http://www.vindrosen.dk/cv.html|Oversigt over væsentlige projekter gennemført i perioden 1982 – 2001]])) men det har i længere perioder stået tomt uden udstillinger blandt andet var der ingen aktiviteter i det fra 2005 til 2007. I 2007 blev det overvejet at gøre vandtårnet til ungdomshus.