Et **togsæt** er – i snævreste definition – et [[tog]] bestående af to eller flere fast sammenkoblede vogne, heraf mindst én [[motorvogn]] og med overgang imellem vognene. Togsæt er beregnet til at køre selv og har ofte specialkoblinger, så de ikke umiddelbart kan kobles med almindelige vogne og [[lokomotiv]]er. Togsættenes vogne kan kun deles på værksted. I nogle tilfælde har vognene desuden fælles[[bogie]]r (ofte benævnt [[Jakobs-bogie]]r), hvilket umuliggør adskillelse i driften. Fordelen ved togsæt er, at man kun medbringer den nødvendige motorkraft. Man behøver altså ikke et 120 tons tungt lokomotiv med 3300 [[Hestekraft|hestekræfter]] til at trække sølle tre vogne, men kan nøjes med en passende motor. Desuden kan togsæt kobles og deles uden brug af rangerlokomotiver. Ulempen er, at man ikke umiddelbart kan sætte en ekstra vogn på toget, og, hvis der er problemer med en af vognene, skal hele togsættet på værksted. I Danmark indførtes togsæt med [[Litra MS|MS-lyntogene]] i [[1935]]. Det var dog først med [[Litra MF|IC3]]s indførelse i [[1990]], at togsættene for alvor blev udbredte også hos [[DSB]], idet [[privatbane]]rne siden anskaffelse af Y-togene og udfasning af [[skinnebus]]erne primært havde anvendt togsæt. Efterhånden må det påregnes, at næsten al persontrafik på danske skinner vil blive udført med togsæt. Eksempler på danske togsæt er * [[IC2]] * [[Litra MF|IC3]] * [[Litra MG|IC4]] * [[Litra ER|IR4]] * [[Litra MR|MR-MRD]] * [[Litra MQ]] (//Desiro//) * [[Lint|LINT 41]] == Er det togsæt? == For visse togtyper gælder, at det kan diskuteres, om det er togsæt. Det gælder således [[Litra MA|MA-lyntogene]] og privatbanernes [[Y-tog]]. De havde hhv. har overgang mellem vognene og for de flestes vedkommende specialkoblinger. Imidlertid kunne hhv. kan deres vogne godt skilles ad i driften og kombineres på forskellige måder alt efter behov. Modsat gælder for 2. generations-S-togene, der ikke havde overgang mellem vognene, der imidlertid kun kunne skilles ad på værksted. == Udlandske forhold == Togsæt forekommer i en række lande, men bruges mest som [[højhastighedstog]] og som regionaltog.