**Skjern-Videbæk banen** *Åbnet [[15. november]] [[1920]] *Persontrafik ophørt [[2. oktober]] [[1955]] *Godstrafik ophørt [[1. juni]] [[1981]] *[[Sporvidde]]: 1435 mm *Strækningslængde: 19,5 km ====== Beskrivelse ====== Allerede i 1870'erne drøftedes etableringen af jernbaner i Vestjylland, og i 1879 var en linieføring fra Herning over Videbæk til Skjern på tale, men det blev i stedet til strækningen over [[Herning-Skjern banen|Kibæk og Troldhede]] (1881). I 1901 dukkede et forslag om en jernbane mellem Herning og Skive op og i oplægget til den store jernbanelov i 1908, enedes folketinget om anlægget af en statsbane fra Skjern til Skive. [[Landstinget]] beskar anlægget til Skjern-Videbæk, dog med bemærkning om at den senere kunne forlænges til Skive. Banen kom med som [[DSB|statsbaneanlæg]] i [[Jernbanelov 27. maj 1908|Lov om nye jernbaneanlæg m.v. af 27. maj 1908]]. Anlægget af banen med 32,5 kg/m skinner blev indledt i 1918. Stationen i [[Videbæk station|Videbæk]] blev placeret lidt akavet i forhold til byen fordi man regnede med at banen skulle forlænges til Skive. Forlængelsen blev først vedtaget 6. maj 1921, men blev aldrig gennemført (Ved lov af 20. maj 1933 blev projektet helt opgivet). Ud af Skjern følger banen længdebanen og følger derefter hovedvej A11 de første ca. 5 km. I km 5,0 ligger [[Kongsholm station]] ret alene ved vejen til [[Bølling kirke]]. Stationens læssespor blev fjernet i 1970. I km 9,2 ligger [[Sædding station]] ved [[Rækker Mølle]]. Læssespor og krydsningsspor blev fjernet i 1970. [[Risdal T]] i km 12,8 havde i 1920-22 sidespor, hvor der blev læsset brunkul som tilførtes med en tipvognsbane. Herborg station i km 15,1 mistede sine læssespor i 1970. Videbæk lå i km 19,5. Ved persontrafikkens ophør i 1955 blev stationsbygningen og arealerne solgt og der anlagdes læssespor syd for hovedvejen. Trafikken på banen levede ikke op til forventningerne og snart begyndte drøftelserne om banens fremtid. DSB's [[Sidebaneudvalget|sidebaneudvalg]] foreslog at man enten nedlagde persontrafikken og varetog godstrafikken med [[rangertraktor]] fra Skjern eller at man motoriserede persontrafikken, hvilket skete med de små motorvogne [[Litra Me (motorvogn)|Litra Me]] Under 2. Verdenskrig voksede banens trafik og der måtte atter indsættes [[damplokomotiv|damplokomotiver]], men da krigen var ovre normaliseredes trafikken og [[Triangelmotorvogn|Triangelmotorvognene]] vendte tilbage i form af [[Litra Mc (motorvogn|Litra Mc]] og [[Litra Mf (motorvogn)|Litra Mf]]. Stadig 6 daglige togpar med en maksimalhastighed på 45 km/t. Persontrafikken blev indstillet [[2. oktober]] [[1955]] og godstrafikken fortsatte yderligere i 19 år indtil også den blev indstillet [[1. juni]] [[1981]]. Efter 19 år ville DSB sælge banen til kommunerne Skjern og Videbæk, som sammen med Ringkøbing amt overtog banen i 1993 for 100.000 kr. Banen blev overdraget til Skjern-Videbæk Veteran Jernbane (VSVJ), som blev stiftet året før, den 24. juli 1992. Den 22. december 1998 blev VSVJ lagt sammen med VestJysk Model-Jernbane, der i dag driver banen med kørsel med skinnecykler, hvor Videbæk-Skjern Veteran- og Modeljernbane udlejer og vedligeholder 15 cykler. Foreningen råder desuden over køretøjer til vedligeholdelse af strækningen. ====== Ekspeditionssteder ====== *[[Skjern station|Skjern]] Sj km 0 *[[Kongsholm station|Kongsholm]] Oo km 5,0 *[[Sædding station|Sædding]] Æg km 9,2 *[[Risdal T|Risdal trinbræt]] Rdt km 12,8 *[[Herborg station|Herborg]] Er km 15,1 *[[Videbæk station|Videbæk]] Dæ km 19,5 Se også *[[http://www.vsvmj.dk|Hjemmeside om strækningen]]