En **remise** (lokomotivremise, vognskur) er i jernbanesammenhæng en bygning til opbevaring, klargøring og evt. mindre reparation af lokomotiver og - i enkelte tilfælde - vogne. Remisen kan bestå af blot et enkelt spor, med plads til et [[lokomotiv]], men kan også være med rigtig mange spor. Adgangen til flere spor i en remise sker oftest via en [[drejeskive]] (ved rundremsier), men enkelte steder har man anvendt en [[skydebro]] eller et system af skydebroer. [[Lollandsbanen]]s gamle remise i [[Maribo remise|Maribo]], der nu anvendes af [[Museumsbanen Maribo-Bandholm|Museumsbanen]], opførtes som rundremise i 1926 med 8 spor og en motorvognsremise for den i 1924 åbnede [[Maribo-Torrig Jernbane|Torrigbane]]. Adgang til hovedremisens spor sker via en drejskive, medens der er direkte adgang til "Torrigremisen". I tilknytning til remiser ligger ofte forsyningsanlæg som [[kulgård]] og [[vandtårn]], ligesom der er smøre- og askegrave.