**Valby Rangerstation** var et privat sidespor til Valbys industriområde ved Carl Jacobsensvej, Ottiliavej og Gl. Køge Landevej, ejet og drevet af Andelsselskabet Rangerstationen Valby. Sidesporet var tilsluttet statsbanenettet ved [[Station 68]], der var et sporskifte i det indadgående hovedspor lige øst for Gl. Køge Landevej. Sporskiftet og begyndelsen til sidesporsanlægget var etableret i [[1909]] og [[DSB]] forestod rangeringen. Andelsselskabet //Rangerstationen i Valby// blev dannet i 1916 med hensyn til sporanlæg og vedligeholdelse. Fra 1919 udførte selskabet selv rangeringen indtil det reducerede industriområde i 1990 ikke længere gav grundlag for drift af [[sidespor|sidesporsanlægget]].