{{ :jernbaner:marrebaek_1915-16.jpg?200|Marrebæk med ventebugning 1915-16. Kilde DJM}} {{ :jernbaner:marrebaek_1954.jpg?200|Marrebæk 1954. Kilde: DJM}} **Marrebæk T** Mæ på [[Gedserbanen]] 1887-1974 Anlagt som trinbræt i 1887 af [[Gedserbanen|Gedser Jernbane]]. Da [[DSB]] overtog banen i 1893 fik man derved et ubetjent standsningssted. I 1901 blev der etableret billetsalg i vogterhus 21 ved overkørslen og der blev opført en lille ventebygning. I 1929 kom der et offentligt sidespor og i 1954 erstattedes den lille ventebygning((flyttet til en sommerhusgrund ved Petuniavænget, Sildestrup Strand på Sydfalster, hvor bygningen stadig befandt sig i 2018)) af en stationsbygning (arkitekt [[personer:Sigurd Christensen]]) med venterum, kontor og plads til stykgods. De ved sidesporet etablerede dækningssignaler blev fjernet i forbindelse med fjernstyring i 1959; samme år blev billetsalgsstedet oprykket til station (i tarifmæssig henseende). I 1966 var trafikken blevet så ringe at Marrebæk atter blev trinbræt med sidespor. Ved ophør af af lokal gods- og persontrafik på strækningen i 1974, blev Marrebæk nedlagt, sidesporet blev taget op i 1975 og hovedbygningen revet ned ca 1985.