**Limfjorden** er nu et [[sund (farvand)|sund]] i [[Jylland]], der forbinder [[Nordsøen]] med [[Kattegat]] og afgrænser [[Nørrejyske Ø]] mod syd. Fra ca. 1100 og frem til gennembrudet til Nordsøen ved [[Agger Tange]] [[3. februar]] [[1825]] var farvandet en [[fjord]]. Limfjorden er 180 km lang. Navnet formodes komme af, at [[lim]] tidligere har betydet [[kalk (mineral)|kalk]] - der er synlig overfladekalk ved [[Aalborg]]. Det dybeste sted er i [[Hvalpsund]], hvor der er 24 meter til bunden. I [[2006]] er der fremkommet forslag om at lukke fjorden ved Agger Tange igen. Det skal i så fald ske med [[sluse]]r. Formålet er at undgå oversvømmelser, bl.a. i [[Løgstør]]. Den østlige del af fjorden er et smalt [[flod]]agtigt løb mellem [[Aggersund]] og [[Hals (by)|Hals]]. Den vestlige del af fjorden (mellem [[Agger Tange]] og Aggersund) er et omfattende system af småfjorde, [[bredning]]er, [[sund]]e og [[vig (vådområde)|vig]]e. [[Mors (ø)|Mors]] er fjordens største ø. [[Sallingsund]], der ligger centralt i den vestlige del af fjorden adskiller Mors fra [[Salling (landsdel)|Salling]]. [[Image:Limfjord-Odby_Bugt.jpg|thumb|''Odby Bugt'']] == Faste forbindelser == Limfjorden krydses af et antal faste forbindelser (fra vest mod øst): * [[Oddesundbroen]], som nord for [[Struer]] fører vej og jernbane til [[Thyholm]]. * [[Sallingsundbroen]], som forbinder [[Salling (landsdel)|Salling]] med [[Mors (ø)|Mors]] og [[Vilsundbroen]], som fortsætter samme vejforbindelse til [[Thy]]. * [[Aggersundbroen]], som forbinder [[Han Herred]] med [[Himmerland]] ved [[Løgstør]]. * En jernbanebro i Aalborgs vestlige centrum. * [[Limfjordsbroen]] i Aalborgs centrum med vej-, cykel- og fodgængerforbindelse til [[Nørresundby]]s centrum. * [[Limfjordstunnelen]] øst for Aalborgs centrum.