{{ :personer:Herholdt JD.jpg?x259|Johan Daniel Herholdt}}
**Johan Daniel Herholdt** ([[13. august]] [[1818]] i [[København]] - [[11. april]] [[1902]]) var en dansk [[arkitekt]] og kommunalpolitiker. 

Herholdt blev uddannet [[tømrer]]svend i 1837 og var tømrer indtil 1840. I denne periode boede han sammen med en ældre bror i en af [[Christiansborg Slot]]s sidebygninger, hvorfra der var udsigt til byggepladsen for [[Thorvaldsens Museum]]; han fulgte med interesse opførelsen af dette monumentale værk, og det er sandsynligt, at denne omstændighed har bestemt hans Livsbane. 

Samtidig gik han i de ledige måneder, som den gang vare temmelig hyppige for  unge håndværkssvende, på [[Kunstakademiet]] om aftenen og på tegneskole om dagen, først hos [[Gustav Friederich Hetsch]], senere hos [[Michael Gottlieb Bindesbøll]]. Af den første lærte han korrekt tegning og kendskab til den [[antikken|antik]]ke stil, af den sidste kærlighed til kunsten uden hensyn til stilen, og respekt for en kunstners arbejde, i det han med opmærksomhed fulgte udførelsen af tegningerne til museet, som atter og atter omarbejdedes, før de tilfredsstillede mesteren.

Fra 1841 rejste Herholdt rundt i både [[Danmark]], [[Norge]] og Nordtyskland, hvor han foretog en del opmålinger, og havde forskellige job undervejs blandt andet ved opførelsen af [[Altona-Kieler Eisenbahn-Gesellschaft|Altona Kiel]] jernbanen, men i 1845 vendte han tilbage til København for at færdiggøre sine studier.

Johan Daniel Herholdts første større opgave blev [[Universitetsbiblioteket]], som han vandt ved en Konkurrence, hvori bl. a. også Bindesbøll deltog, og  bygningen opførtes 1857-61. Som motiv benyttede han kirken [[St. Fermo]] i [[Verona]], men disse norditalienske bygninger fordrede en teknik i murstensfabrikationen, som den gang var helt ukendt her hjemme; Herholdt fik fat i nogle  ejere af mindre [[teglværk]]er og fik dem til at lave gode facadesten, formsten og glacerede sten, et initiativ der har givet teglværksindustrien et betydeligt skub fremad. Også ved at anvende en større jernkonstruktion i bygningens indre til brandsikring, var han foregangsmand.

Herholdt var ikke kun udøvende arkitekt men han var lærer i ''Borgerlig Bygningskunst'' ved [[Polyteknisk Læreanstalt]] (1860-75), og hans betydelige viden og en stærk følelse for det gedigne og værdige i arkitekturen  dannede skole, ''Den Nationale Murstensskole'', som gav inspiration  for den kommende generation af arkitekter  [[Hans J. Holm]], [[Hermann Baagøe Storck]], [[Gnudtzmann]] [[Martin Nyrop]], og [[Martin Borch]]. Hans princip var: Se med egne øjne og ikke gennem udlandets briller! Benyt så vidt muligt landets materialer og studér den hjemlige bygningskunst i dens bedste perioder!

I 1860 blav han gift med  Johanne Caroline Elise Herholdine Blaunfeldt, datter af [[herredsfoged]] Blaunfeldt.

===== Embeder og tillidsposter mm =====
  *I 1861 indtrådte han i det særlige syn for enkelte udvalgte Kirker og blev der i 25 år, det sidste år som Formand; 
  *1861 blev han Medlem af Kunstakademiet; 
  *1861valgtes han til bygningskyndigt medlem af bestyrelsen for ''Kreditkassen for Husejere i Kjøbenhavn'' 
  * 1864-76 var han [[Borgerrepræsentant]],
  *1881-92 kgl. [[Bygningsinspektør]]. 
  *1871 [[Etatsråd]] 
 
  * 1879 Universitetet udnævnte ham ved sit 400 Aars Jubilæum 1879 til [[Æresdoktor]]. 
  * 1890 [[Kommandør af 1. Grad af Danebrog]]

  *21. Okt. 1892 overrakte danske håndværksmestre Herholdt en stilfuld og kostbar mindetavle til tak for alt, hvad han i sit lange, flittige Liv har været for dansk Bygningskunst og dansk Haandværk.  

=====Bygninger=====
  * [[Studenterforeningen]] 1861-63,
  *[[Københavns Hovedbanegård|Hovedbanegården]] i København 1863-64 med sine elegante hjørnetaarne og imponerende hal; 
  *[[Nationalbanken]] 1867-70, en smagfuld overføring af [[Firenze|florentinske]] [[renæssance]]motiver på nordiske forhold.
  * [[Botanisk Laboratorium]] 1890 
  *[[Polyteknisk Læreanstalt]]1888-92.

Af private bygninger kan nævnes  
  *[[Johanne Luise Heiberg]]s villa i Rosenvænget 1862, 
  *[[Grøns Pakhus]], 1862
  *Grosserer Levins ejendom paa Hjørnet af Havnegade og Tordenskjoldsgade1866; 
  *Sukkerfabrikkens pakhus ved [[Knippelsbro]] 1869
  * Bikubens bygning i Silkegade med den ejendommelige dekorative gård 1883-84.

Endvidere adskillige mindre opgaver som fodstykket til [[Frederik 7.]]s statue, mosaikbelægningen på [[Amalienborg Slotsplads]] 1886 (delvist fjernet 1998), indgangen til [[Ørstedsparken]], forskellige villaer osv.

På Landet og i provinserne: 
Herregårdene
  *[[Selchausdal]] 1856, 
  *[[Enrum]] 1863, 
  *[[Gyldenholm]] 1864, 
  *[[Korsør Kirke]] 1869,
  *[[Diskontobanken]] i Aalborg 1874, 
  *[[Kysthospitalet]] på [[Refsnæs]] 1874-75,
  *[[Duebrødreklosteret i Roskilde]] 1879-80, 
  *Rådhuset i [[Odense]] sammen med Lendorff 1881-83, 
  *Gravkapellerne på [[Roskilde]] Kirkegård 1885 og paa [[Store Heddinge]] Kirkegaard 1887, 
  *I årene 1887-91 Toldbygninger i [[Næstved]], [[Helsingør]] og andre steder. 

Han har restaureret og ændret: 
  *store dele af [[Herlufsholm]] 1862 og 65,
  *[[historie:Gisselfeld]] 1869, 
  *Hospitalet i [[Slagelse]] 1877, 
  *[[Klosterporten]] i [[Sorø]] 1884, 

Restaureret og ændret kirkerne: i 
  *Nykøbing på [[Falster]] 1870, 
  *Vestgavlen på [[Roskilde Domkirke]] 1872, 
  *Vindinge 1873, 
  *St. Knud i [[Odense]] 1874-75,
  *St. Peder i [[Slagelse]] 1880 
  *[[Næstved]] 1883-85, 
  *[[Kildebrønde]] 1885
  *[[Ballerup]] 1886. 

=====Udgivelser=====
*''«Lommebog for Bygherrer og Bygmestre»'' (2. Udg. 1869)
*''«Vejledning i Husbygningskunst» ''(1875).

==Eksterne kilder/henvisninger==
* [http://runeberg.org/dbl/7/0387.html Om Herholdt] i [[Dansk Biografisk Leksikon]] på [[Projekt Runeberg]]
* ''Dansk Biografisk Haandleksikon'' red. Svend Dahl og P. Engelstoft, 1923