En **jernbanefærge** er en [[færge]] designet til at overføre jernbanevogne og derved at forbinde to eller flere [[jernbane]]r på landjorden. ====== Færgeruter i Danmark ====== Første overfart i [[Danmark]] var forbindelsen på [[Lillebælt]], der kom i [[1872]]. Derefter kom overfarten over [[Storebælt]] i [[1883]]. Disse 2 ruter blev toneangivende for de andre ruter som [[DSB]] havde andel i. Bl.a. havde skibene standard-dimensioner, som passede ind i de [[færgeleje]]r der blev anlagt i andre færgehavne. Færgerne kunne derved flyttes rundt imellem ruterne efter behov. DSB's ruter til udlandet blev normalt drevet i samarbejde med det jernbaneselskab som overfarten gik til. Dog var [[Helsingør-Helsingborg]] en ren DSB-rute, indtil rutens organisation blev omlagt i [[1991]], ved at aktiviteterne lagdes sammen med det svenske selskab [[SweFerry]] i et samarbejde med navnet [[Scandlines]]. Her anskaffedes 2 nye jernbanefærger med en ny form. I [[1995]] blev færgedriften udskilt til DSB rederi A/S og i [[1997]] ændredes navnet på rederiet til [[Scandlines]] A/S. Andre rederier har også medtaget [[jernbanevogn]]e på ruter i og til/fra Danmark. ====Ruter med Storebæltsform==== {{ :jernbaner:prinsesse_alexandrine_1903.jpg?200|Hjulfærgen //Prinsesse Aleksandrine// af Gedser, DSB. Færgen var bygget på værftet Schichau, Elbing, i [[1903]] (da den senere [[Dronning Alexandrine]] endnu ikke var kronprinsesse). Færgen var hjemmehørende i [[Gedser]] og blev drevet med damp. Færgen blev ophugget i [[1935]].}} *[[Storebæltsoverfarten|Korsør-Nyborg]], 1883 - 1997, erstattet af [[Storebæltsforbindelsen]] *[[København]]s Frihavn - [[Malmö]], [[Sverige]], 1895 - 1986. Blev erstattet af ruten til Helsingborg. *[[Gedser-Warnemünde]], [[Tyskland]], 1903 - 1995. Dog havde de første færger til ruten en anden form. *[[Gedser-Großenbrode]] Kai, [[Tyskland]], 1951 - 1963. *[[Rødby-Puttgarden]], [[Tyskland]] 1963 -. ====Ruter med Lillebæltsform==== *[[Lillebæltsoverfarten|Strib-Fredericia]], 1872 - 1935, erstattet af [[Lillebæltsbroen (1935)|Lillebæltsbroen]] *[[Struer-Oddesund-Thisted|Oddesund Syd-Oddesund Nord]], 1883 - 1938, erstattet af [[Oddesundbroen]]. *[[Masnedø-Orehoved]], 1884 - 1937, erstattet af [[Storstrømsbroen]] *[[Glyngøre-Nykøbing Mors]], 1889 - 1977 *[[Helsingør-Helsingborg]], [[Sverige]], 1892 - 2000, siden da har der kun været [[bilfærge]] ====Rute med stor Storebæltsform==== *[[Københavns Frihavn-Helsingborg]], [[Sverige]] (Danlink) 1986 - 2000 Rutens færger have samme form som de nye [[Intercity]]færger på [[Storebælt]]. ====Andre ruter==== Nogle færgeruter overførte [[godsvogn]]e som en supplement til den øvrige trafik. *[[Faaborg-Mommark]], 1922 - 1962. *[[Assens-Aarøsund]], 1923 - 1950. *[[Svendborg-Rudkøbing]], 1926 - 1962. *[[Hvalpsund-Sundsøre]], 1927 - 1969. *[[Svendborg-Ærøskøbing]], 1931 - 1994. *[[Hirtshals-Kristiansand]], [[Norge]], 1960 - *[[Frederikshavn-Göteborg]], [[Sverige]], 1987 - =====Eksterne henvisninger===== *[[http://www.dfhs.dk|Dansk Færgehistorisk Selskab]] *[[http://www.kwmosgaard.dk/dsbfaerger.htm|Liste over DSB færger]] =====Se også===== *[[Jernbanefærger]] *[[Færge]] *[[Danske Jernbaner]]