{{ jernbaner:hf-gadeside.jpg?x300|Herfølge stations gadeside (østfacade)}} **Herfølge station** ligger mellem [[Køge station|Køge]] og [[Tureby station|Tureby]] hvor man tidligere på den enkeltsporede [[Lille syd]] havde Vallø brændeplads - sidespor etableret af Vallø Stift, så det kunne tages i brug i 1870 næsten samtidig med sydbanens åbning. Tidligt forsøgte Herfølgeborgerne at få etableret en station, men først i 1904 lykkedes det at få tilsagn fra statsbanerne, mod at man lokalt tilvejbragte en garantikapital på 4.000 kr. og købte jord, opførte træskur , anlagde vej og sørgede for lys og rengøring. Hans Larsen i Påskebjerghuset blev ansat som billetsælger og hans kone skulle sørge for rengøring Stationsbygningen opførtes i 1907-08 med [[DSB|statsbanernes]] [[Heinrich Wenck]] som arkitekt og murermester Christian Larsen og tømrermester Christian Larsen fra Haslev som entreprenører. Den indviedes [[5. marts]] [[1908]]. Både stationsbygning, varehus og signalhuset er fredet. Bygningsmæssigt ligner den hovedbygningen på [[Lille Skensved station|Lille Skensved]] og [[Klarskov station|Klarskov]] stationer på samme strækning ([[Sydbanen]]), samt stationsbygningerne på en række privatbaner. {{ jernbaner:hf-postkort.jpg?x300|Herfølge station under opførelse ca 1908. Postkort}} {{jernbaner:SogH-Hf.jpg?x300|Sikringsanlæg 1908-1985}} {{ jernbaner:hf-perronside.jpg?x300|Herfølge stations perronside med signalhuset til højre}} {{ jernbaner:hf_kolonnehus.jpg?x300|Kolonnehus ved Herfølge station - ligger nord-vest for stationsbygningen}} Ved etableringen i 1908 fik stationen et [[sikringsanlæg|mekanisk centralapparat]] af typen [[Siemens & Halske nyere|Siemens & Halske]]. Det blev i 1985 udskiftet med et sikringsanlæg [[DSB type 1977]]. Det er lidt vanskeligt at stole på BBR i denne sammenhæng. Ifølge BBR er stationsbygningen bygget 1877, medens [[https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=7165771|Kulturarvsstyrelsen]] angiver dels 1908 og dels 1877 (BBR angiver også 1877 for [[Lille Skensved station]]). Tilbage ved stationen er desuden et kolonnehus og i nærheden findes en række huse opført til banens personale. Overfor stationen ligger et banehus i en anden stil end de øvrige, men samme stil som hovedbygningen (BBR angiver 1906 som opførelsesår). Ved Søllerupvej, nedenfor viadukten, ligger vogterhus 12A, der er bygget 1880 (kilde: BBR). Oprindeligt passerede vejen nord om vogterhuset (se forløbet af Gl. Søllerupvej). *[[https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=7165771|Fredningssagen hos Kulturstyrelsen]]