**[[Damplokomotiv|Damplokomotivet]]** GDS 3 blev det sidste lokomotiv fra [[Vulcan]] i Maribo, leveret i 1905 med byggenummer 18. Lokomotivet var et lille [[akselfølge|C-koblet]] tenderlokomotiv med rammevandkasse og i øvrigt meget små hjul. Bortset fra styringen, var lokomotivet magen til de lokomotiver 5, 1, 6 og 7 der i 1896 hhv. 1899 blev leveret til [[Gribskovbanens Driftsselskab|GDS]] af [[Orenstein & Koppel]]. Disse lokomotiver havde udvendig Allan-styring, medens Vulcan-lokomotivet og de efterfølgende nr. 4 (1910) og 8 (1912), der blev leveret af [[Henschel]] fik den mere moderne Walshaerts styring.