**Frederiksberg Station** er nu en [[Metro (København)|Metro]]-station beliggende på [[Frederiksberg]] ved siden af [[Frederiksberg Centret]]. Både [[M1 (metro)|M1]] og [[M2 (metro)|M2]] benytter stationen, ligesom der også er forbindelse til rejsende i [[bus]]. Stationen er beliggende i takstzone 1 og 2. Når [[Cityringen]] bliver åbnet, hvilket forventes at ske i [[2017]], vil Frederiksberg også servicere den kommende [[M3 (metro)|M3]]. == Historie == Stationen var oprindelig station på banen [[København-Roskilde]] (inden ibrugtagningen af den nuværende [[Københavns Hovedbanegård]]). Den gamle stationsbygning, der nu er taget ud af drift og rummer en café, er opført 1864 efter tegninger af arkitekten [[personer:V. C. H. Wolff]], der også stod for pakhuset og stationsforstanderboligen i forlængelse af bygningen. Hele bygningskomplekset blev fredet i 1992. Fra 1934 var Frederiksberg Station endestation for [[S-tog]]enes linje F, men blev taget ud af drift d. [[20. juni]] [[1998]]. Herefter blev anlægget opgraderet til metrodrift. Den nye metrostation er, ligesom de øvrige stationer i Metroen, tegnet af [[KHR arkitekter]].