I Danmark er '''ejendomsretten''' sikret ved bestemmelser i [[Grundloven]]s § 73. Ejendom er beskyttet over for det offentlige ved bestemmelserne om ekspropriation, som kræver bestemte betingelser opfyldt, før samfundet kan forlange ejendom afstået. Kravene er: :* Afståelsen skal ske mod fuld erstatning :* Afståelsen skal ske af hensyn til [[almenvellet]] :* Indgrebet skal være hjemlet ved lov Yderligere er ejendomsretten sikret ved, at en ekspropriationslov ikke kan [[stadfæstelse|stadfæstes]], hvis mindst en tredjedel af [[Folketinget]]s medlemmer modsætter sig det. I så fald må loven vedtages igen efter førstkommende nyvalg til tinget, før den kan træde i kraft. Ejendomsretten omfatter - foruden fast ejendom - også forhold som [[leje]]ret, [[pant]]eret, [[ophavsret]], [[patent]]rettighed og ret til [[pension]]sydelse. Hvis en borger mener, at en lov - eller oftest en myndigheds afgørelse efter en lov - krænker ejendomsretten, kan spørgsmålet indbringes for [[domstol]]ene. Derudover indeholder en del love særlige regler om klageadgang ved ekspropriation af arealer eller rettigheder.