{{ :jernbaner:charles_abrahams.jpg?x200|Charles Abrahams}}
**Charles (Carl) Julius Sophus Abrahams**, Arkitekt. Født i København [[2. juni]] [[1838]], død [[12. april]] [[1893]]. Søn af notarius publicus N. C. L. Abrahams. Student 1857, gennemgik han Kunstakademiet, fik Afgangsbevis 1866 og vandt den lille Guldmedaille 1870. Foruden adskillige Villaer og Etagehuse har han tegnet Sparekassen i Hillerød, Fyrtaarnet paa Stevns, Gurrehus 1883 og Mullerup Herregaard 1886.

I jenbanesammenhæng tegnede han stationsbygningerne til Sjællandske Sydbanens anlæg i 1870 - i dag fordelt på [[Sydbanen]] og [[Lille syd]].

  *[[Havdrup station]]
  *[[Køge station]] - nedrevet
  *[[Tureby station]] - nedrevet
  *[[Haslev station]] - ombygget
  *[[Holme Olstrup station]]
  *[[Næstved station]] - herunder den første remisebygning
  *[[Lundby station]]
  *[[Vordingborg station]]
  *[[Masnedsund station]]

{{ :jernbaner:kj-banegaard-ca.1970---1975.jpg?200|Køge station, begyndelsen af 1970'erne}}
A.’s kunstneriske Naturel har ikke tilstrækkelig Ballast til at magte større monumentale Opgaver, medens en let Haand og en livlig Evne il med faa Midler at skabe noget tiltalende ere
hans bedste Egenskaber. Han ægtede 1877 Wilhelmine Petersen. Han døde 12. April 1893. 

weilbach: genealogi

Abrahams, Carl (Charles) Julius Sophus, 1838-1893, arkitekt. *2.6.1838 i Kbh., ?13.4.1893 smst. (Vestre). Forældre: Prof. ved Kbh. Univ., senere notarius publicus Nicolai Christian Levin A. og Frederikke Juliane Augusta Philipsen. ~26.10.1877 i Kbh. med Vilhelmine Petersen, *1.1.1852 smst., ?22.6.1930 smst., datter af murerm. Jørgen Frederik P. og Christine Margrethe Jessen.
Biografi

Charles Abrahams betjente sig, som det var almindeligt i hans samtid, frit af forskellige historiske stilarter alt efter byggeopgavens karakter. Arkitekturmotiverne i hans herregårde refererer således til tidligere tiders slots- og herregårdsbyggeri, f.eks. Mullerup, hvis hovedbygning fremstår i rødt murværk med lyse hjørnekvadre og tårnagtige udbygninger, kronet af høje tage, der leder tanken hen på fransk slotsarkitektur fra renæssancen. Med sit udkast til Dagmarteatret er A. tydeligvis påvirket af det 2. franske kejserdømmes rigt dekorerede stukarkitektur. En stukfacade ses også i hans ombygning af den gamle bryggergård Købmagergade 52, men ellers arbejdede han mest i rødt murværk, f.eks. i Krebs Skole, hvis udsmykning er begrænset til en enkel, reliefagtig behandling af murstensfacaden, som også ses i den senklassicistiske etageejendom i Absalonsgade 17. Den simpleste udformning fik dog hans arbejderboliger til Tuborg, der opførtes som fem mindre, ganske prunkløse toetages boligblokke, og dermed repræsenterer et yderpunkt for spændvidden i A.s arkitektoniske þuvre.
Uddannelse

Stud. 1857; Polytekn. Læreanst. 1857-59 og 1867-69; Kunstakad. Kbh. 1859-69. Ansættelser: Hos stadsbygm. J.H. Nebelong i studietiden.
Rejser og udlandsophold

Stillinger og hverv

Stipendier og udmærkelser

Lille sølvmed. (et gravkapel) 1864; lille guldmed. (et gymnasium) 1870.
Udstillinger

Charl. Forår 1864, 1870.
Værker

Sparekassen i Hillerød (gl.bygn.), Slotsg. 48 (1873); arbejderboliger til Tuborgbryggeriet (1874-76, nedr.); Våbenbrødrenes Stift., [[Næstved station|Jernbaneg., Næstved (1876)]]; Krebs Sk., Stockholmsg. 5, Kbh. (1878); Hvilehjem for Lærerinder, Virginiav. 12, Kbh. (1878); Absalonsg. 17, Kbh. (1874); Stiftelse, Gyldenløvsg. 12, Kbh. (1882); ombygn. af Købmagerg. 52, Kbh. (1882); ombygn. af Bøstrupgård, ved Drøsselbjerg (1881-82, senere delvis ændret); Gurrehus (1883, ombygn. 1914); Mullerup, Svendborg Amt (1884-87); Projekter: Dagmarteatret (1880); udv. af Universitetsbibl. (1887).
Litteratur

Noget for Alle (Tillæg til Næstved Tid.) I, 1896, 123f; VI, 1901, 124f; Hillerød By, 1925, 241; Sv. Dahl: Univ.bibl. Bygn., 1932, 79f; O. Smith: Næstved, 1935, 329; A. Uhrskov: Hillerødbogen, 1948, 129; Lisbet Balslev Jørgensen: Enfamiliehuset (Danm.Ark.) 1979; Villads Villadsen i: Kbh. Univ., IV, 1980, 258f; Lise Funder: Da. Teaterbyg. 1870-1910, 1986, 44-46; Vesterbro, en forstadsbebyg. i Kbh., 1986, 156; Caspar Jørgensen i: København, før og nu og aldrig, 1990, 9, 112.