Til at beskrive lokomotiver ud fra '''Hjulstillingen''' ('''akselrækkefølgen''' eller '''koblingen af hjulene''') på forskellige [[lokomotiv]]er anvendes flere systemer: *[[UIC]] klassifikation også kaldet det kontinentale, det europæiske - anvendes om nyere lokomotiver i [[Europa]] inkl. [[Det Forenede Kongerige]]. *AAR hjulstilling - anvendes om nyere lokomotiver i [[USA]] og [[Canada]]. *Whyte notation også kaldet det angelsaksiske - anvendtes tidligere i Det Forenede Kongerige. Whyte notation blev hovedsageligt anvendt på ældre lokomotivtyper som f.eks. [[damplokomotiv]]er. Det europæiske system er det, der har været anvendt i Danmark. I det europæiske system angives hjulstillingen med en kombination af tal og bogstaver, der skelner mellem [[drivhjul]] og [[løbehjul (lokomotiver)]]. Det angelsaksiske system anvender alene en talkombination. == UIC eller kontinental hjulstillingsklassificering == Følgende beskrivelse dækker det kontinentale / europæiske system. === Koblede drivhjul === [[Drivhjul]]ene på et [[lokomotiv]] betegnes med et [[bogstav]]. Hvis det er et [[damplokomotiv]] med tre drivende hjulsæt angives dette med bogstavet C. : Eksempel: et damplokomotiv med fire trækkende hjulsæt betegnes da ''D-koblet''. === Løbehjul === På mange damplokomotiver er der et eller flere hjul der ikke trækker. Disse har til formål at styre og stabilisere lokomotivet under kørslen. Disse hjul foran og bag de trækkende betegnes med et tal som angiver antallet af hjulsæt henholdsvis foran og bagved drivhjulene. : Eksempel: DSB's [[litra E]], der har tre koblede sæt drivhjul, en to-akslet løbebogie foran drivhjulene og et enkelt løbehjulssæt efter drivhjulene benævnes 2C1-T4, læses: to C et, fireakslet tender. === Lokomotiv uden tender === Hvis damplokomotivet medbringer vand og brændsel på selve lokomotivet i stedet for i en tilkoblet [[tender]] benævnes det i Danmark ''tenderlokomotiv'', og dette betegnes med et ''t''. (I Norge og Sverige er dette et tank-lokomotiv, idet et tenderlokomotiv der betegner et lokomotiv med selvstændig tender). : Eksempel: DSB's [[litra S]] ville have betegnelsen ''1C2t''; altså et tenderlokomotiv med en løbeaksel forrest, tre trækkende hjulsæt og to løbeaksler bagest. === Lokomotiv med tilkoblet tender === Medbringer damplokomotivet vand- og brændselsbeholdninger i en tilkoblet [[tender]], betegner man antallet af aksler på tenderen med T efterfulgt af et antal aksler. :Eksempel: et lokomotiv der har betegnelsen ''1C2-T3'', har en løbeaksel foran, tre trækkende aksler, to bagløbere og endelig en tender med tre aksler. ==== Hjulene anbragt på en bogie ==== Hvis hjulene sidder på en [[bogie]], kan dette markeres med [[anførselstegn]]. : Eksempel: hvis et lokomotiv betegnes ''1C2 T2´2´'', så betyder det at lokomotivet igen har én frontløber, tre trækkende aksler og to bagløbere, samt en tender med to aksler i forreste bogie og to aksler i bageste bogie. På et [[diesellokomotiv]] eller et [[Ellokomotiv|elektrisk lokomotiv]] er der som regel to bogier. På f.eks. [[NOHAB AA16|Litra MY]] er der tre aksler i hver bogie, og det er så den forreste og bageste aksel på bogien der trækker. Derfor er My betegnet som ''A1A´A1A´-koblet''. [[Litra Mz]] trækker på alle tre aksler i bogien og er betegnet som ''0C0´0C0´-koblet'', eller forkortet til ''C0´C0-koblet'', eller endnu mere forkortet ''C´C-koblet'', da man ikke behøver at nævne nullerne. == Det angelsaksiske system eller Whyte notation == I det [[angelsaksisk]]e system kun anvendes tal og normalt ikke gives oplysning om evt. tender. I stedet for antal hjulsæt (aksler) angives antal hjul. DSB's litra E, der i Danmark betegnedes 2C1-T4 ville i USA blive beskrevet som 4-6-2. Foruden talsystemet anvendes også et navnesystem således at DSB's litra E i USA ville blive betegnet som ''Pacific''