{{ :jernbaner:jelling.jpg?200|De kolliderede tog}}**Jelling-ulykken** skete den [[1. august]] [[1995]] hvor to [[regionaltog]] [[litra MR]] stødte frontalt sammen i sydenden af [[Jelling station]]. Ingen personer omkom ved ulykken - men 54 blev kvæstet - heraf flere alvorligt (19 personer blev indlagt og 35 personer behandlet på skadestuer). De to regionaltog var så sammenfiltrede, at de måtte skæres op på stedet for at blive fragtet bort. Strækningen mellem [[Vejle-Holstebro banen|Vejle og Herning]] er enkeltsporet. Togene fra hhv. [[Vejle station|Vejle]] ([[Fredericia station|Fredericia]]) og [[Herning station|Herning]] skulle planmæssigt krydse hinanden på Jelling station. Toget fra Herning satte i gang uden at have fået tilladelse til dette og ramte det indkørende tog fra Fredericia (Vejle). Togenes hastighed ved kollisionen var ca. 50 km/t. Ulykken blev undersøgt af [[Havarigruppen|DSBs Havarigruppe]], der, på trods af at omstændighederne ved ulykken viste, at [[ATC]] ville kunne have hindret ulykken, undlod at give anbefaling om indførelse af ATC eller lignende på denne type strækning. *[[Jernbaneulykker]] *[[Frontal kollision i Kølkær]] [[2. marts]] [[2000]]