{{ jernbaner:koelkaer3712.jpg?x300|Fronten af tog 3712 - toget fra Herning - efter kollisionen}} **Frontal kollision i Kølkær** Om morgenen den [[2. marts]] [[2000]] kl. ca. 6.35 kolliderede to [[regionaltog]] frontalt på [[Kølkær station]]. På dette tidspunkt var Kølkær nedlagt som publikumsstation, men den var stadig [[togfølgestation]] og kunne anvendes til krydsning mellem tog på den enkeltsporede strækning mellem Vejle og Herning. Stationen - med [[sikringsanlæg]] [[DSB type 1977]] - var fjernstyret fra fjernstyrinsgcentralen i Herning. Ved kollisionen omkom tre personer, en passager i tog 3712 begge togs [[lokomotivfører]]e. 10 passagerer blev alvorligt kvæstet. Kollisionen skete i [[vigespor]]et (spor 1) på stationen, hvor tog 3712 var under nedbremsning, da det ramtes af det modkørende tog 3705 med omkring 116 km/t. Tog 3705 var normalt gennemkørende (ad spor 2) under krydsningen med tog 3712. [[Indkørselsignal]]et til Kølkær station viste "stop" for tog 3705 og dette signal blev forvarslet af et signal 800 meter tidligere. På trods af dette blev indkørselssignalet passeret med 117 km/t og ca. 400 meter efter signalet ramte toget det modkørende tog 3712. Undersøgelserne viste ikke fejl ved hverken materiel (regionaltogene bestod af hver et [[Litra MR|MR-togsæt]]) eller ved signaler eller spor, der kunne forklare ulykken. Men en meget uregelmæssig kørsel fra Vejle til Kølkær og en fuldstændig mangel på reaktion fra lokomotivføreren i tog 3705 på signalerne foran Kølkær og under kørsel ind på stationen sandsynliggjorde, at denne ikke havde opfattet signalerne. Der foreligger ikke nogen nærmere forklaring på dette. Med baggrund i, at ATC med overvejende sandsynlighed ville havet hindret ulykken, anbefalede [[Jernbanetilsynet]] bl.a., at strækningen blev udrustet med [[ATC]] eller tilsvarende system. En anbefaling, der blev kædet sammen med kollisionen på samme strækning [[1. august]] [[1995]] ([[Frontal kollision på Jelling station]]), hvor [[Havarigruppen]] dog ikke havde anbefalet ATC! [[personer:Jacob Buksti]], der var tiltrådt som [[personer:jernbanens ministre|trafikminister]] [[23. februar]] [[2002]] havde - ifølge fagbladet Ingeniøren - efter sin tiltræden vakt opsigt ved at udtale "... at ATC på de såkaldte sidebaner er en stor kanon til en lille spurv". ATC blev i forenklet form endelig sat i drift på strækningen ved udgangen af 2004. **Se også:** *[[Jernbaneulykker]] *{{ :jernbaner:20000302_kolkaer.pdf |Jernbanetilsynets undersøgelsesrapport}}