Ved indvielse af den første jernbane i Jylland fra [[Østjyske Længdebane| Århus til Randers]] i [[1862]] blev grundlaget for Århus som jernbaneknudepunkt og for **Århus H** skabt.

Århus har haft tre stationer - og yderligere et par banegårde

====== Stationerne ======

===== Den første station =====
{{ :jernbaner:ar-1-1865.jpg?200|Århus første banegård fra 1862}}
Den første banegård blev opført [[1862]] ved Ryesgade i forbindelse anlægget af banen til [[Østjyske Længdebane|Randers]], hvor der blev opført både administrationsbygninger og værksteder. Den blev opført af selskabet [[Peto, Brassey & Betts]].

===== Den anden banegård =====
{{ :jernbaner:ar_h_1884-1923_i_1905.jpg?200|Århus's anden banegårdsbygning 1883/84-1923}}
Allerede i [[1884]] blev der opført en ny og større stationsbygning, som også meget hurtig igen blev for lille på grund af byens hastige udvikling. Den anden banegård var opført i nyrenæssancestil, tegnet af kaptajn [[Thomas Arboe]] og [[personer:W. A. Thulstrup]] og muligvis inspireret af Bonns [[Bonn Hauptbahnhof|hovedbanegård]], der blev opført [[1883]]-84.((Asger Christiansen, "1884: Ny hovedbanegård i Århus", ''Jernbanehistorisk Årbog 2009''. Mads Østerby, ''Danske jernbaners byggeri. Et rids af et forløb (1844-1984)'', Odense Universitetsforlag 1984.)) Der er tvivl om, hvem af de to arkitekter, der har bidraget med hvad. Ifølge Thulstrup var Arboe kun ansvarlig for facaden, mens Arboe selv tog æren for hele stationsbygningen.
{{ :jernbaner:ar_1923-29.jpg?200|Den midlertidige banegård (1923-29) med tipvognslokomotiver i forgrunden}}
===== Den nuværende Århus H =====
Allerede ved århundredeskiftet trængte problemerne sig på omkring banegårdsforholdene. Perronerne var for smalle, overgangene var farlige for passagererne, og godsmængden hobede sig op overalt. I 1919 blev det besluttet at opføre en ny personbanegård i Århus. Da var jernbanen i Århus knap 60 år gammel, og nu stod man overfor at skulle opføre den tredje banegård. Det var en udvikling ingen havde drømt om, da det hele startede. Byen var vokset, banegården var ikke længere i udkanten af byen, og nu var der kræfter i gang, der ville flytte den længere væk fra byen, men borgerne og handelsstandsforeningerne ville have en banegård, der gik til bymidten. Det blev der megen røre og strid om, men enden på det blev, at banegården skulle ligge, hvor den altid havde ligget. Den nye banegård skulle være en højbanegård, altså således at togene skulle køre under banegårdshallen. Banegårdspladsen skulle løftes og dermed fuldstændig forandres, og der skulle foretages vældige sporomlægninger. En interimistisk træbanegård blev opført, og den kom til at stå i mange år, men med forståelse fra befolkningen og smidighed fra personalet, gik det forbavsende godt. I 1929 var den nye 3. stationsbygning (1929-) færdig, og bygningen fungerer den dag i dag.
{{ :jernbaner:indvielse_ar_h_1929.jpg?200|Indvielse 1929}}

===== De andre stationer =====










====== Se også ======

  *[[Centralværkstedet i Århus]]
  *[[http://www.lundskov.dk/menu/aarhus.htm|Århus historie]]
  *[[http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.sdmjk.dk/anlaeg/aarhus/historie/aarhus_1876.jpg&imgrefurl=http://www.sdmjk.dk/anlaeg/aarhus/historie/historie.asp&usg=__GXAe24oDpQTke7lLUpT7IaMQwGQ=&h=202&w=300&sz=17&hl=da&start=60&um=1&tbnid=lJ_TEZwI3nwE-M:&tbnh=78&tbnw=116&prev=/images%3Fq%3D%25C3%25A5rhus%2Bstation%26ndsp%3D21%26hl%3Dda%26lr%3D%26rlz%3D1G1GGLQ_DADK352%26sa%3DN%26start%3D42%26um%3D1|Billeder fra Århus]]