{{ ulrik_frederik_gyldenlove_1.jpg?x250|Ulrik Frederik Gyldenløve malet af Wolfgang Heimbach (Fredriksborg Slot)}}

**Ulrik Frederik Gyldenløve** ([[jernbaner:20. juli]] (eller 4. juni) [[jernbaner:1638]]- [[jernbaner:17. april]] [[jernbaner:1704]]) var [[statholder]] i [[Norge]] fra [[jernbaner:1664]] til [[jernbaner:1699]]. Han var søn af [[Frederik 3.]] og [[Margrethe Pape]]. Gift med Antonia Augusta, grevinde af [[Altenburg]].

Gyldenløve deltog i [[Svenskekrigene]], hvor han blandt andet udmærkede sig i [[Slaget ved Nyborg]] [[jernbaner:14. november]] [[jernbaner:1659]].

Han blev [[1666]] øverstkommanderende for den norske hær, der vandt sejre i den [[Skånske Krig]] [[jernbaner:1675]]-[[jernbaner:1679|79]], som nordmændene kaldte Gyldenløvefejden for at hædre ham.

Gyldenløve videreførte [[Hannibal Sehested]]s reformer inden for skattevæsen, forsvar og retspleje og beskyttede [[fæstebonde|fæstebønderne]]. Han var også virksom i dansk politik, fra [[jernbaner:1670]] i  venskabeligt samarbejde med [[Griffenfeld]]. 1671 oprettede han [[Grevskabet Laurvig]] ([[Larvik]]) i Norge. Gyldenløve stod også for opførelsen af [[Charlottenborg]].

Sjællands højeste punkt, [[Gyldenløves Høj]] er opkaldt efter ham, fordi han ejede herregården [[Skjoldenæsholm]] få kilometer fra højen.

== Ægteskaber ==
Ulrik Frederik var gift tre gange
  * 1. I 1659 hemmeligt gift med Sofie Urne, ægteskabet opløst i 1660
  * 2. Den 16.december 1660 med [[Marie Grubbe]], parret skilt i 1670
  * 3. I 1677 gift med Antoinette Augusta af Aldenburg