**Treårskrigen** fra [[jernbaner:1848]]-[[jernbaner:1850]] var en dansk-tysk fejde, der havde sin årsag i den Slesvig-Holstenske bevægelses krav om [[Slesvig]]s og [[Holsten]]s løsrivelse fra [[Danmark]].

{{Indkaldte_soldater-1848.jpg }}

Den 23. marts 1848 gjorde slesvig-holstenerne oprør mod Danmark og danner deres egen regering i [[Kiel]], og den danske hær besatte Slesvig ned til [[Ejderen]].

[[Preussen]] og [[Det tyske Forbund]] beslutter at komme oprørerne til hjælp, og under ledelse af den preussiske [[Friedrich Ernst von Wrangel|general Wrangel]] angriber 32.000 mand med 74 kanoner de danske stillinger ved [[Slesvig]] påskedag 23. april 1848. Trods tapper modstand lykkes det ikke for de ca. 10.000 danske med 32 kanoner at holde stillingen, og de trækker sig tilbage til [[Als]]. Fra Als foretager [[personer:Hans Hedemann|Hedemann]] og [[personer:Friderich Adolph Schleppegrell|F. A. Schleppegrell]] et angreb på [[Dybbøl]] den 28. maj 1848. Denne sejr samt den efterfølgende ved [[Nybøl]] den 5. juni vækker selvfølgelig begejstring hos den danske befolkning, men modvilje hos stormagterne. Kampene ebber ud, og den 26. august sluttes våbenhvile i [[Malmø]].

Den danske hær består nu af 41.000 mand, mens tyskerne og slesvig-holstenerne kan mønstre godt 65.000. Over for denne overmagt beslutter man at trække danskerne nordpå. På årsdagen for slaget ved Slesvig lider den danske hær nederlag ved [[Kolding]], hvorefter de tyske forbundstropper besætter området til [[Århus]]. General [[personer:Olaf Rye]] trækker sin brigade ud på Mols og forskanser sig på [[Helgenæs]], mens [[brigade]]n under [[personer:Christian de Meza|de Meza]] forbliver på Als. 

{{ Sarede_soldater-1848.jpg}}

I [[Fredericia]] er en styrke på 7000 mand under kommando af oberst [[personer:N.C. Lunding]] belejret af 14.000 slesvig-holstenere. Lunding får tilladelse af overgeneral Bülow til at foretage et [[Udfaldet fra Fredericia|udfald fra Fredericia]]. Rye udskiber sine tropper fra Helgenæs til Fyn og videre til Fredericia, og de Meza bliver i stilhed trukket til ad søvejen. Udfaldet finder sted den [[jernbaner:6. juli]] [[jernbaner:1849]] og resulterer i en stor dansk sejr, men general Rye falder. Nu blander Rusland sig og truer med at bryde forbindelserne med Preussen, hvorefter Wrangel får ordre på at rømme Jylland. 

De slesvig-holstenske oprørere fortsætter krigen på egen hånd, indtil de den 25. juli 1850 lider et afgørende nederlag i det største slag i danmarkshistorien. Under [[Slaget på Isted Hede]] kæmper 40.000 danske soldater mod 34.000 slesvig-holstenere, og da slaget slutter 12 timer senere er resultatet 5.500 døde og sårede. Blandt de sårede er bl.a. Schleppegrell og [[personer:Frederik Læssøe|Læssøe]].

===== Slag i Treårskrigen ====
  *[[jernbaner:9. april]]  [[jernbaner:1848]] [[Slaget ved Bov]]
  *[[jernbaner:23. april]] [[jernbaner:1848]] [[Slaget ved Slesvig]]
  *[[jernbaner:23. april]] [[jernbaner:1849]] [[Slaget ved Kolding]]
  *[[jernbaner:6. juli]]   [[jernbaner:1849]] [[Slaget ved Fredericia|Udfaldet fra Fredericia]]
  *[[jernbaner:25. juli]]  [[jernbaner:1850]] [[Slaget på Isted Hede]]


  *[[Krige]]
  *[[Krigsslag]]