'''Snubbekorset''' er et 3 m højt [[kors]] i bornholmsk [[granit]], der står på en [[bronzealderhøj]] på en [[ager|mark]] ved en [[bivej]] mellem [[Herstedvester]] og [[Sengeløse]]. Korset er udført i [[romansk stil]] og bærer et [[kristusbillede]] i fladt relief tillige med en lang indskrift. Indskriften beretter om et sagn om, at herremanden ''Eskild Snubbe'' ca. [[1230]] rejste korset til minde om, at hans hustru på dette sted havde født ham en søn undervejs til hans borg ved Sengeløse; Bytteborg (nu [[Katrinebjerg]]):

:''"Da Valdemar Seir styred Danmarks rige rejste Eskild Snubbe Hemmings Syn, her et Cristi kors, en ydmyg tak for sin hustrus lykkelige forlysning paa dette sted"''

For at bevare korset til evig tid, donerede Eskild Snubbe to gårde på egnen til Roskilde [[bispestol]]; til gengæld skulle kirken så have pligt til at vedligeholde korset. 

Domkapitlets forpligtelse er dokumenteret, hvorimod beretningen om, at det netop var Eskild Snubbe, der rejste korset, først kendes fra [[1589]]. Tilsvarende kendes historien om den lykkelige fødsel først fra [[1730]] og må nok derfor også henregnes som et [[sagn]].

Det nuværende kors fra [[1903]] står på et sted, hvor den gamle [[alfarvej]] mellem [[Roskilde]] og [[København]] lå. Det er tegnet af [[personer:Martin Borch]], udført af [[billedhugger]] [[Niels Hansen]] og rejst af [[arkivar]] [[Anders Thiset]] og [[digter]] [[Thor Lange]] som det foreløbigt sidste ud af mange forskellige kors på samme sted; man ved, at det i hvert fald er skiftet ud i årene [[1619]], [[1645]], [[1680]] og [[1715]]. I 1619 og 1645 skete det på [[Roskilde Domkapitel]]s regning, men kapitlet blev nedlagt før 1680.

På bagsiden af korset er inskriptionen da også:
:''"Til at holde korset ved magt skænkede Eskild Snub-be gods til Domkirken i Roskilde som gang efter gang lod korset forny. Siden havde andre fromme hænder genrejst det, senest i 1715 til det i 1817 helt blev borttaget.''
:''Atter er et kors rejst her i 1903 i tillid til at kommende tider vil frede dette vidne om henfarne slægters taknemmelighed mod forsynet hvis miskundhed varer evindeligt"''

[[Billede:20061004 Snubbekorsvej Sign.jpg|thumb|200px|right|Snubbekorsvej. Klik for stort foto]]Vejen ''Snubbekorsvej'', der løber fra Sengeløsevej i vest til i Ledøjevej i nordøst, har navn efter korset, som ligger et par hundrede meter fra vejen. Gården ''[[Snubbekorsgård]]'' har ligget i nærhed af korset, men blev flyttet, da  vejforløbet ændrede sig. Navnet Snubbekorsgård kendes tilbage til i hvert fald [[1488]]. Tilsvarende kender man en Eskild Snubbe på egnen helt tilbage i 1230, men det er ikke sikkert, at han har noget med korset at gøre jf. sagnet. I [[Sengeløse Kirke]] ligger ligsten over flere medlemmer af slægten Snubbe.