[[Billede:Francisco de Goya y Lucientes 023.jpg|thumb|250px|Henrettelserne d. [[3. maj]] [[1808]] i [[Madrid]] af [[Francisco Goya]].]]
[[Billede:Henrettelsesskur.jpg|thumb|250px|Skur i København der blev anvendt til henrettelse af dødsdømte efter retsopgøret efter anden Verdenskrig.]]
'''Henrettelse ved skydning''' (også kaldet ''[[arkebuse]]ring'') er en [[henrettelse]]smetode som især forekommer i krigstid. En [[peloton]], sædvanligvis en deling [[soldat]]er, beordres til samtidig at skyde på den dødsdømte, som oftest er en [[desertør]] eller [[spion]].

I [[Danmark]] har skydning som henrettelsesmetode kun været anvendt mod civile. I perioden [[1946]] til [[1950]] blev der henrettet 46 civile ved skydning. De var alle idømt [[dødsstraf]] for forbrydelser begået under [[2. verdenskrig]]. I disse tilfælde bestod henrettelsespelotonen af politifolk.

Inden [[gevær]]et var indført, forekom henrettelse med [[bue (våben)|bue]] og [[Pil (våben)|pil]] (se [[Sebastian (helgen)|Sebastian]]).

I nogle lande anses skydning for at være en særlig ærefuld form for henrettelse. [[Krigsforbryder]]e bliver derfor [[Hængning|hængt]] ligesom andre kriminelle; således de, efter [[2. verdenskrig]] i Nürnberg, dødsdømte. Interessant nok ansøgte to af disse, officererne [[Wilhelm Keitel]] og [[Alfred Jodl]], om i stedet at blive skudt, men dette blev afslået. 

Dog blev krigsforbrydere i visse lande henrettet ved skydning, således i [[Polen]] og [[Sovjetunionen]] og [[Norge]].

Dødsstraf ophæves i militær straffelov 1978 og pr. 1. januar 1993 ophæves dødsstraf i det særlige tillæg til straffeloven fra 1945. Kun Fremskridtspartiet stemte i mod i Folketinget. 

== Se også ==
  *[[Eksekution]]
  *[[Nakkeskud]]