'''Koldinghus''' er grundlagt i slutningen af [[1200-tallet]] og opbygget gennem århundreder, hvor [[slot]]tet har haft en omskiftelig tilværelse og mange forskellige funktioner som [[fæstning]], kongeligt residensslot, [[ruin]], [[museum]] og ramme om talrige forhandlinger. Under den voldsomme [[byldepest|pestepidemi]] i [[København]] i [[1711]] opholdt kong [[Frederik 4.]] og hoffet sig på Koldinghus. Sin karakteristiske profil fik Koldinghus omkring [[1600]], da [[Christian IV]] forhøjede vestfløjen med en etage og opførte det såkaldte Kæmpetårn. Slottet brændte i [[1808]] under de spanske hjælpetroppers indkvartering og lå hen som ruin i en længere årrække. Gennem en ca. 100-årig periode er ruinen gradvis blevet overdækket og genopbygget for endelig at stå færdigrestaureret i [[1991]]. Fra [[voldanlæg]]get omkring slottet er der en fremragende udsigt over byen og slotssøen. ==Eksterne henvisninger== *[http://www.koldinghus.dk/ koldinghus.dk]