En '''købstad''' var tidligere en by med særlige [[privilegier]] opnået ved kongelig - senere rent administrativ - indvirken. Disse [[privilegier]] indbefattede typisk [[handelsmonopol]] i et område, ret til egen administration (altså adskilt fra landets), ret til egen domstol, fritagelse for visse skatter og endelig fritagelse for [[værnepligt|militærtjeneste/værnepligt]]. Derudover kunne eksempelvis [[religionsfrihed]] (kendes bl.a. fra [[Fredericia]]) være en del af privilegiet.

Efterhånden blev privilegierne udhulet af landets love. Handelsmonopolet blev eksempelvis reelt værdiløst ved [[næringsfrihedsloven]] fra [[1847]], der trådte i kraft til nytår [[1862]]. Allerede [[høkerloven]] i [[1856]] havde svækket købstædernes særstilling væsentligt. Indtil [[1920]] bevarede de dog eneretten på handel i en [[dansk mil|mil]]s afstand fra deres centrum.

Ved [[Kommunalreformen (1970)|kommunalreformen]] i [[1970]] ophævedes de sidste rester af købstædernes særstilling. I [[Slesvig]] fandtes en mellemform efter tysk forbillede kaldet [[flække]], hvor visse rettigheder blev tildelt uden at byen opnåede fuld købstadsrettighed. I en del europæiske lande er der stadig en betydelig administrativ forskel på købstæder og landområder.

==Se også==
* [[Hanseforbundet]]
* [[Kæmner]]
* [[Stednavne]]

==Eksterne links==
*[http://www.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=koebstaeder.xml Købstædernes administration 1660-1970]
*[http://sv.wikipedia.org/wiki/Svenska_st%E4der_med_stadsprivilegium Svenska städer med stadsprivilegium]
*[http://sv.wikipedia.org/wiki/Hansastad Hansastad]