'''Hjul og stejle''' var en vanærende straf, der blev brugt i forbindelse med henrettelser. Indtil 1866 kunne danske [[dødsdom]]me suppleres med krav om at sætte hovedet på en stejle (pæl) og lægge kroppen på et hjul. [[Bøddel]]en parterede kroppen i forskellige dele, anbragte hovedet på en pæl og de parterede kropsdele på vognhjul, der var lå vandret på høje pæle. Brugtes mest efter [[halshugning]]. Hovedet sattes evt. på stejle sammen med en afhugget højrehånd, som det skete efter henrettelsen af [[Johann Friedrich Struensee|Struensee]].

Grove forbrydere blev ofte straffet med [[kagstrygning]], [[knibning]] eller [[afhugning af hænder]] forud for selve henrettelsen. [[Radbrækning]] var en særlig smertefuld henrettelsesform, der normalt fulgtes af stejling.

At lægge forbrydere på hjul og stejle tjente som skræk og advarsel. Hjul og stejle var som [[galge]]n, placeret uden for byens porte eller på herredets tingsted. 

Blev [[pirat]]er henrettet i en havneby, blev deres hoved ofte sat på stejler ud mod vandet for at signalere, at byen så alvorligt på sørøveri.