**Hartkorn** betyder egentlig "hårdt korn", altså brødkorn, men tidligere var ''tønde hartkorn'' en enhed for værdien af landbrugsjord (en kombination af jordens areal og kvalitet [[bonitet]]). I den lange periode, hvor al betaling foregik som byttehandel med konkrete varer var det nødvendigt med en fælles "[[møntfod]]". Man besluttede sig til at sammenligne alle varer med værdien af det såkaldte "hårde korn" eller ''hartkorn''. Hartkorn måltes i tønder, ikke at forveksle med [[Tønde land|tønder land]]. 1 [[Tønde korn|tønde]] = 8 [[Skæppe (rummål)|skæpper]] = 32 [[Fjerdingkar (rummål)|fjerdingkar]] = 96 [[Album (rummål)|album]]. Mindste enhed er 1/4 album, også kaldet en [[Penning (flademål)|Penning]], den var 2 [[favn]]e (eller 2 x 3 = 6 [[alen]]) på hvert led, svarende til 36 [[Alen|kvadratalen]]. Ved enevældens indførelse i [[1660]] var staten næsten [[bankerot]], adelen havde mistet al troværdighed i løbet af [[svenskekrigene]], og [[Frederik 3.]] skulle bruge penge. I stedet for at lade skatteinddrivningen ske via adelen, ønskede monarken i det [[enevælde|enevældige]] kongerige selv at stå for statens finanser. Efter flere mere eller mindre mislykkede forsøg fik man i [[jernbaner:1688]] indført [[Christian 5.]]s [[matrikel (ejendom)|matrikel]]. Det var den første egentlige matrikel, og efter svensk forbillede klassificerede man alle ejendomme efter deres areal og jordens bonitet. == Lensgrever & -baroner == i 1671 under [[Christian 5.]] blev titlerne [[lensgreve]] og [[lensbaron]] oprettet. Begge titler kunne erhverves af [[adel]]ige såvel som borgerlige, under forudsætning af at de besad jord nok. Købmænd, rige borgere og andre kunne dermed få adelig status. Udenlandsk adel og borgere kunne også erhverve titlerne. Den gamle adel -[[uradel]]en- var ikke udelt begejstret for det nye blod i denne [[brevadel]]... som det fremgår af en klassisk satire "[[Grevens og Friherrens Komedie]]" === Nye grevskaber === For at erhverve titlen [[Lensgrevskab|lensgreve]] krævedes mindst 2.500 tønder hartkorn. F.eks. familien [[Schaffalitzky de Muckadell|Schaffalitzky]], der kom fra områder i Tjekkiet og som med gehejmeråd Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell (1720-97) i 1784 oprettede [[Grevskabet Muckadell]] med hovedsæde på herregården [[Arreskov]] (og [[Brobygård]] og [[Gelskov]]) på Sydfyn. === Nye baronier === For at erhverve titlen [[Lensbaroni|lensbaron]] krævedes mindst 1.000 tønder hartkorn. == Landbruget blev værdisat i td. hartkorn == Alt hvad der blev produceret på en gård blev værdisat efter et system, der havde måleenheden en tønde hartkorn, dvs: ca 139 liter eller ca. 100 kg. === Rug og byg - og så havre === Udgangspunktet for [[korn]]typer var [[Almindelig Rug|rug]] og [[Almindelig Byg|byg]] til de holdbare rugbrød hhv [[Grød|byggrød]] (og ikke mindst til [[Ølbrygning]]) - mens [[Almindelig Havre|havre]] var andenklasses. ''' [[Matrikel (ejendom)#V.C3.A6rdis.C3.A6ttelse efter ydeevne - korn|Havrejord]]''' blev nedsættende brugt om knap så god jord. Den fjerde danske [[kornsort]], [[hvede]], kom først til som en del af dyrkningen på alm landbrug i 1800-tallet. === Sammenlignelig enhed === Enheden sikrede at gårde eller landsbyer var mere sammenlignelige - også set fra et overordnet niveau, kongemagten eller godsejerne handlede og opgjorde jo hele landsbyer ad gangen. Måleenheden hartkorn blev også brugt ved værdiansættelsen af dyrehold, herunder brugsret til svinehold i skoven, vind- og vand- møller, fiskeri (typisk åer og søer), men også helt andre indtægtsgivende aktiviteter som broafgifter, vadesteder, krohold etc . === Jorden blev værdisat efter ydeevne === Jordbunden blev opdelt i seks klasser efter ydeevne, og tabellen viser her, hvor store arealer, der skulle tilsås for at ejeren kunne beskattes med 1 td. hartkorn. Altså: på den allerringeste jord var ydeevnen så lav, at der kun kunne inddrages 1 td. hartkorn i skat for hver 20, der blev tilsået. {|class="wikitable" |'''Jordtype''' |'''Skatteprovenu''' |'''Årlig udsæd''' |- |Allerbedste jord |1 td. hartkorn |2 tdr. udsæd |- |God jord |1 td. hartkorn |4 tdr. udsæd |- |Middel jord |1 td. hartkorn |6 tdr. udsæd |- |Skarp jord |1 td. hartkorn |9 tdr. udsæd |- |Ond jord |1 td. hartkorn |12 tdr. udsæd |- |Allerværste jord |1 td. hartkorn |16 tdr. udsæd |- |Uden for kategori |1 td. hartkorn |20 tdr. udsæd |} Tabellen viser udregning af skatteskyld i forhold til jordtype. Der beregnedes 14.000 sjællandske [[Tønde land#Opdeling af en tønde land - og sammenhæng mellem enhederne|kvadratalen]] til 1 td. udsæd. Jord af 24 tdr. udsæd, hvor årligt 2/3 blev tilsået, medens 1/3 lå brak, regnedes for 16 tdr. årlig udsæd, og en jord af 12 tdr. udsæd, som kun blet tilsået hvert sjette år, regnedes for 2 tdr. årlig udsæd. === Jord, der ikke blev dyrket blev også værdisat i måleenheden hartkorn === {|class="wikitable" |'''Høavl''' |'''Antal vognlæs
for hver
td. hartkorn i skat''' |- |Mærskhø |10 |- |God eng |16 |- |Geest-, kær-, ler- og skovhø |24 |- |Star, lyngblandet hø |32 |} === Skov blev værdisat efter antallet af svin, der kunne leve der === '''Skov''' overalt 24 svins olden pr. td. hartkorn. === Dyrehold blev også værdisat i måleenheden hartkorn === {|class="wikitable" |'''Græsning''' |'''Antal høveder
for hver
td. hartkorn i skat''' |- |God sort |24 |- |Middel sort |32 |- |Ond sort |40 |} Christian 5.s matrikel fungerede som beskatningsgrundlag frem til 1844. Det var en fuldstændig registrering af al dyrket jord, som blev takseret efter det, der blev kaldt ''hartkornsboniteringen''. == Nyt system efter 1844 == Systemet blev dog forældet i forbindelse med [[udskiftning]]en, udflytning af gårde og omfordeling af jord i slutningen af det [[18. århundrede|18.]] og begyndelsen af det [[19. århundrede]]: Derfor blev der lavet en ny jordtypebedømmelse i 1844, den såkaldte ''Matrikelbonitering'', som er den mest detaljerede kortlægning af jorden i Danmark til dato. Ud over den arealmæssige information indeholder kortene også oplysninger om arealanvendelsen ved den store udskiftning i 1780’erne og information om jordens produktionsevne – dens [[bonitet]]. {|class="wikitable" |'''Produkt''' |'''Værdi i td. hartkorn''' |- |1 td. rug eller byg |1 td. hartkorn |- |12 gæs |1 td. hartkorn |- |24 høns |1 td. hartkorn |- |1 td. hvede eller ærter |1,5 td. hartkorn |- |1 td. gryn eller hvedemel |2 tdr. hartkorn |- |1 td. honning |6 tdr. hartkorn |} Tabellen viser omregningen fra forskellige naturalier til tdr. hartkorn. Det er opgjort ([[Danmarks førindustrielle bebyggelse#1700-tallet .281720-1770.29|se wiki kilde]]), at kongerigets samlede hartkorn i 1766 udgjorde omkring 385.000 Tdr hartkorn: Ejerskabet var fordelt på godsejere(adel) og konge med mere end 95% - knap 85% var hovedgårdsjord, godt 11% tilhørte kronen, resten (mindre end 5%) var ejet af købstæder, selvejerbønder og kirken. Den nye matrikel, 1844 Matrikelboniteringen, indeholdt en landsdækkende kortlægning af matriklerne samt en optegning af et helt nyt matrikelkort (1:4000). Kortene er såkaldte økort, hvilket vil sige, at hvert kort omhandler ét ejerlav udarbejdet med udgangspunkt i landsbyen eller hovedgården. Bonitetsbedømmelsen blev gennemført i perioden fra [[jernbaner:1806]] til [[jernbaner:1826]]. Agerjorderne blev vurderet efter deres evne til at avle korn. Eng blev vurderet i forhold til mængden og kvaliteten af høhøsten, og andre arealer blev vurderet efter det antal kreaturer, som arealet kunne yde græsning til. Jorderne blev vurderet i henhold til en 24-trins-skala, hvor den bedste jord fik takst 24. For at fastlægge værdien af taktgrundlag 24 udpegede man et gårdlav i Karlslunde mellem Roskilde og Køge. Markernes bonitet og deres arealstørrelse var grundlaget for bestemmelse af de forskellige gårdes hartkorn, som igen udgjorde beskatningsgrundlaget. [[jernbaner:1844]]-matrikelboniteringen blev brugt som skattegrundlag i ca. 60 år. I 1903 vedtog man en ny skattelovgivning, hvor hartkorn forsvandt som beskatningsgrundlag. Det hindrede dog ikke, at 1844-matriklen blev brugt både i erhvervsmæssige og private sammenhænge langt op i det [[20. århundrede]]. == Litteratur == * C. Rothe: ''Beretning om den i Aaret 1844, for Kongeriget indførte nye Skyldsætnings Væsen og Historie'', 1844. * Henrik Pedersen: ''De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688'', 1928 == Eksternt link == * En gennemgang af [[http://www.lr.dk/planteavl/diverse/PLK05_11_5_1_M_H_Greve.pdf|matrikuleringerne]] med hovedvægten på udarbejdelse af kortmateriale. === Se også === * [[Bonitet]] * [[Fold (afkast)]] * [[Tønde land]]