**Grevens Fejde** var en [[borgerkrig]] som hærgede [[Danmark]] i [[1534]]-[[1536]]. Den foregik under reformationsrøret, og samtidig med borgerkrigens afslutning indførtes [[Reformationen]] i Danmark.

Grevens Fejde har navn efter den [[protestant]]iske [[Grev Christoffer af Oldenburg]], der støttede den i [[jernbaner:1523]] afsatte [[Christian 2.]], der var [[katolik]]. 

Efter [[Frederik 1.]]s død i [[jernbaner:1533]] proklamerede den jyske [[adel]] dennes søn, den daværende [[Hertug Christian]] af [[Gottorp]], som konge under navnet [[Christian 3.]] Grev Christoffer organiserede imidlertid et oprør mod den nye konge med krav om Christian 2.s løsladelse. Støttet af [[Lübeck]] og oldenburgske og mecklenburgske tropper rejste dele af den sjællandske og skånske adel sig sammen med bl.a. [[København]] og [[Malmø]]. Det kom til egentlige kamphandlinger i [[1534]], hvor en kaperkaptajn, der tidligere havde været i Christian 2.s tjeneste, [[Skipper Clement]], på Grev Christoffers foranledning rejste bønderne i [[Vendsyssel]] og Nørrejylland mod adelen. Hovedbasen for oprøret blev [[Ålborg]]. Et stort antal herregårde blev afbrændt i det nordlige- og vestlige [[Jylland]].

Den 10. august 1534 modtog grev Christoffer [[Skåneland]] på [[Sankt Libers høj]] for Christian 2.s regning. Måneden før blev Christoffer hyldet som rigsforstander på Christian 2.s vegne af det sjællandske landsting i [[Ringsted]]. 

En adelshær under anførsel af [[Niels Brock]] og [[Holger Holgersen Rosenkrantz|Holger Rosenkrantz]] led nederlag i [[slaget ved Svenstrup]] [[jernbaner:16. oktober]]. 

Christian 3. aftvang imidlertid en fred med [[Lübeck]], hvorved store troppestyrker kunne frigøres til indsats mod oprørerene. Under ledelse af [[Johan Rantzau]] forfulgte de kongelige tropper bønderne helt til [[Ålborg]], hvor disse under ledelse af [[Skipper Clement]] havde forskanset sig bag byens volde.

Den [[jernbaner:18. december]] løb [[Johan Rantzau|Rantzau]]s styrker storm mod byen, der faldt. Mindst 2.000 mennesker menes at have mistet livet under stormen og de efterfølgende dages plyndringer. [[Skipper Clement]] selv undslap hårdt såret, men blev nogle dage genkendt af en bonde i [[Storvorde]] øst for [[Ålborg]] og udleveret til [[Johan Rantzau|Rantzau]].

[[Skipper Clement]] blev senere dømt til døden ved [[rettertinget]] i [[Viborg]] og [[Henrettelse|henrettet]] [[jernbaner:1536]].

Efterspillet efter bondeoprøret kostede deltagerne dyrt. Mange måtte købe livet med store bøder til både kongen og adelen.

Den svenske konge [[Gustav Vasa]] sendte en svensk hær til Christian 3.s hjælp, som trængte ind i [[Skåne]] ved Løsholt (Loshult), og hærgede, brændte og myrdede i hele [[Gønge]]-egnen under sin fremrykning mod Væ. Senere gik en ny svensk hær ind i [[Halland]], som blev ødelagt med ild og sværd. Den skånelandske adel tilsluttede sig til svenskerne, men [[Tyge Krabbe]] på [[Helsingborg]] Slot støttede grev Christoffer. I januar 1535 gik svenskerne og adelshæren til angreb mod Helsingborg. En hær bestående af lybækkere og Malmø-borgere under [[Jørgen Kock]] var forskanset uden for slottet, og i det afgørende øjeblik lod Tyge Krabbe slottets kanoner pludselig åbne ild mod forsvarerne, hvorefter han oplod slottet til svenskerne, som satte ild på Helsingborg og lagde byen i aske. Dermed var det østensundske Danmark tabt for grev Christoffer.

Efter sejren ved [[Ålborg]] overførte [[Johan Rantzau|Rantzau]] sine tropper til [[Fyn]], og [[jernbaner:11. juni]] [[jernbaner:1535]] stod [[slaget ved Øksnebjerg]], hvor resterne af [[Grev Christoffer af Oldenburg|Grev Christoffer]]s hær blev afgørende slået.

Både [[København]] og [[Malmø]] holdt dog stand til 1536, hvor de måtte kapitulere efter flere måneders belejring.

Hermed var **Grevens Fejde** forbi.

Nogle slag under **grevens fejde**:
  *[[Slaget ved Svenstrup]] - 16. oktober 1534
  *[[Stormen på Aalborg]] - 18. december 1534
  *[[Slaget ved Helsingborg (Kernen)]] - 12. januar 1535
  *[[Slaget ved Øksnebjerg]]- 11. juni 1535