**Den store nordiske krig** startede som en reaktion mod [[Sverige]]s stormagtsdrømme, ved at [[Rusland]], [[Polen]] og [[Danmark]] indgik en alliance for at reducere svenskernes magt omkring [[Østersøen]]. 

I [[1700]] erobrer danske tropper den slesvigske del af [[Gottorp]], som var allieret med svenskerne. Den svenske konge, [[Karl XII]], svarer overraskende igen med at landsætte tropper ved Humlebæk på [[Sjælland]]. Men endnu engang intervenerer de europæiske stormagter, [[England]] og [[Holland]], og efter en hurtig fredsslutning i [[Travendal]] [[18. august]] [[1700]] tvinges svenskerne væk fra Sjælland og danskerne ud af Gottorp, så man igen opnår status quo. 

Svenskerne, som på den tid er stormagt, vinder relativt nemt over [[Polen]], hvorefter Karl XII vender blikket mod [[Moskva]]. Svenskernes har deres hovedarmé i [[Polen]], som Kong [[Karl XII]] og General [[Carl Gustaf Rehnskiöld|Rehnskiöld]] er ledere af (den er måske på 40 000 mand), og så har de en forstærkende armé ledet af General [[Adam Ludwig Lewenhaupt|Lewenhaupt]] på lidt over 10 000 mand, der skal slutte sig sammen med hovedarméen. Det sker dog først for sent. Hovedarméen hører nemlig, at der er oprør i [[Ukraine]] og at en horde af [[kosak|kosakker]] står klar til at kæmpe mod russerne, og man lægger derfor en mere sydøstlig marchrute. Det forhindrer imidlertid General [[Adam Ludwig Lewenhaupt|Lewenhaupt]] i at slutte sig sammen med hovedarméen, og hans styrke bliver knust i [[slaget ved Lesna]], så kun ca. 5 000 mand undslipper og slutter sig til hovedarméen. Samtidigt er horden af kosakker tilsyneladende også blevet knust, men nogle hundrede kosakker slutter sig til den svenske hovedarmé. Russerne har i al den tid benyttet sig af ''den brændte jords strategi'' for at undgå en direkte kamp mod den svenske hovedarmé. Da vinteren er hårdest slår russerne endelig til mod svenskerne.

Da svenskerne i [[1709]] ved [[Poltava]] lider et stort nederlag til den russiske hær ([[Slaget ved Poltava]]), og [[Karl XII]] flygter til [[Tyrkiet]], bliver fristelsen for stor, og Danmark erklærer Sverige krig, og en dansk hær går i land i [[Skåne]]. Det var en af de hårdeste krige, Danmark har været deltager i. Skåne og Blekinge bliver hurtigt generobret, men snart lider de danske tropper nederlag i [[slaget ved Helsingborg]] i [[1710]] og ved Gadebusch i [[1712]]. Hertil kommer, at [[København]] rammes af en [[byldepest|pestepidemi]] der koster omkring en tredjedel af befolkningen livet. Først fra [[1713]] begyndte det at gå fremad med krigen. I [[1715]] vender Karl XII tilbage til Sverige, og året efter angriber han [[Norge]] med en hær. Svenskerne må dog trække sig tilbage, da [[Tordenskjold]] ødelægger deres forsyningsflåde ved [[Dynekilen]]. Ved fredsslutningen i [[1720]] på [[Frederiksborg slot]] sørger [[England]] og [[Frankrig]] for, at Danmark får lov til at beholde den gottorpske del af [[Slesvig]] som formelt annekteres i [[1721]], men ellers forbliver alt som før krigens begyndelse. 

Krigen afsluttes med [[Freden i Nystad]] 1721 mellem Sverige og Rusland hvor Sverige afstod de baltiske lande, Sydkarelen og Karelske Næs med Viborg.

=====Se også=====
  *[[Krige]]
  *[[Krigsslag]]