'''Charlottenborg''' eller '''Kunsthal Charlottenborg''' er en udstillingsbygning og hjemsted for flere kunstinstitutioner, bl.a. [[Det Kongelige Danske Kunstakademi]] og [[Danmarks Kunstbibliotek]]. Det ligger på [[Kongens Nytorv]] i [[København]]. Den ældste del af Charlottenborg er det gamle Charlottenborg Slot som stammer fra slutningen af [[1670'erne]]. Charlottenborg Slot blev opført af [[Ulrik Frederik Gyldenløve]] og var en af de første større bygninger som blev opført på det nyudlagte Kongens Nytorv. ==Bygningens historie== [[Christian IV]] havde skænket en del af grunden til sin elskerinde [[Vibeke Kruse]] som en "lyst- og køkkenhave" og derfra gik den i arv til [[Ulrik Christian Gyldenløve (søn af Christian IV)|Ulrik Christian Gyldenløve]]. Siden bliver grunden overdraget til Ulrik Frederik Gyldenløve, som får skøde på den i [[1669]]. ===Palæet=== [[Image:Charlottenborg.jpg|thumb|300px|Charlottenborg i 1870'erne]] Opførelsen af ''Gyldenløves Palais'', som det oprindeligt blev kaldt, begyndte den [[3. april]] [[1672]] og stod på mens Gyldenløve mest opholdt sig i [[Norge]]. Det stod som en trefløjet bygning i [[1677]]. I [[1683]] blev slotsgården lukket da der blev bygget en lavere fjerde fløj ud mod slothaven der lå langs den ligeledes nyopførte [[Nyhavn]]skanel ned til vandet. Efter [[Christian 5.]]'s død i [[1699]] overtog dronningen, [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|Charlotte Amalie]], palæet som enkesæde den [[5. juni]] [[1700]] for en sum af 50.000 [[kronedaler]]. Herefter blev det kaldt Charlottenborg. Efter enkedronningens død i [[1714]] gik det i arv nogle gange for så at havne hos [[Christian VI]]. Det blev renoveret i [[1736]]-[[1737|37]] og fik skiftende anvendelser og beboere for en periode. Således lagde det hus til bl.a. ''Det musikalske Societet'', ''[[Kurantbanken|Kjøbenhavnske Assignation-, Vexel- og Laanebank]]'', ''Christianhavns tyske Kirkes Lotteri'', og ''Det kgl. danske Selskab til den nordiske Histories og Sprogets Forbedring''. Der var også blevet indrettet en lille teatersal som blev anvendt til koncerter, [[opera]]er og skuespil. ===Kunstakademiet=== Alle disse aktiviteter måtte dog efterhånden vige da kunsten tog over. Kunstakademiet var blevet oprettet i [[1701]] og den tilhørende skole, "Male- og Tegneakademiet" var kommet til i [[1744]]. I [[1753]] overtog skolen en stor del af Charlottenborg og i [[1787]] blev palæet endeligt overdradet til akademiet som ejendom - dog med undtagelse af en periode efter [[Københavns brand 1795|Københavns brand i 1795]], hvor et antal institutioner midlertidigt flyttede ind. ===Udstillingsbygningen=== Parken, som også var overdraget til akademiet, blev i [[1778]] omdannet da Københavns [[Botanisk Have (København)|botaniske have]] her fik sin tredje placering. Botanisk Have flyttede videre til sin nuværende placering i [[1874]] da voldene blev sløjfet, og akademiet brugte nu i stedet sit haveareal til at opføre en udstillingsbygning som stod færdig i [[1883]]. Bygningen blev tegnet af de to arkitekter [[Albert Jensen]] og [[Ferdinand Meldahl]]. Udstillingsbygningen gennemgik en omfattende renovering i [[2007]]-[[2008|08]], hvorunder stedet forandrede navn fra udstillingsbygning til '''Kunsthal Charlottenborg''' for at signalere et brud med en stagnerende historie og markere en skifte til en mere visionær fremtid[http://www.berlingske.dk/article/20080108/kultur/701080032/ Nyt liv på Charlottenborg - refleksioner af Torben Weirup i Berlingske 8/1-2008]. ==Charlottenborgs nuværende funktion== Charlottenborg huser stadig flere institutioner med tilknytning til kunstverden. Desuden afholdes der udstillinger i udstillingsbygningen.