**Kernen** (svensk ''Kärnan'') er et tårn og en tidligere fæstning i [[Helsingborg]] i [[Skåne]], [[Sverige]].

Tårnet er 35 meter højt og har en næsten kvadratisk grundplan med en bredde på 15 meter på hver led. Tårnet var kun en del af befæstningen. Rundt om tårnet var der yderligere to mure, som var 4,5 meter tykke ved fundamentet. Et tilsvarende tårn er bevaret som sidste rest af [[Tårnborg]] ved [[Korsør]].

Den franske fæstningsingeniør [[Sébastien Vauban]] (1633-1707) skal have fået inspiration fra Kernen til sin videreudvikling af fæstningsbyggeriet.

== Oprindelse ==
Kernens oprindelse og alder er uklar. Ifølge [[Arild Huitfeldt]] i ''Danmarckis Rigis Krønicke'' byggede den danske sagnkonge [[Frode Fredegod]] allerede i år 1 e. Kr. Kernen, som blev grundstenen til Helsingborg. Præsten [[Sthen Jacobsen]] som omkring 1680 skrev //[[Den Nordiske Kriigs Krønicke]]//, [[Skånelandene]]s sidste bidrag til dansk litteratur, påpeger, at Kernen anses //"at være den ældste bygning udi ald Skaane, och att være bygt udi kong Frode Fredegods tiid, som regierede der Christus bleff föd til verden; huor om findiss dette gamle vers://

''Tempore natalis <br />
''Christi, turris capitalis<br />''
''Helsingborg struitur, <br />''
''velut in Scriptis reperitur"<br />''

Biskoppen i [[Lund]] [[Mogens Madsen]], der var født i Helsingborg og søn af byens borgmester, [[Mads Pedersen Tøndebinder]], læste i 1500-tallet dette vers over porten til borgen. Sagnet kan dog ikke verificeres. 

Det antages, at der allerede i [[vikingetiden]] er bygget en befæstning på højdedraget [[Landborgen]] for at beskytte overfarten mellem Sjælland og Skåne. Ifølge [[Adam af Bremen]] fandtes der omkring år 1070 mange overfartssteder fra Sjælland til Skåne, men den korteste var ved Helsingborg. Han påpegede også, at området deromkring er et eftertragtet tilhold for sørøvere. 

Helsingborgs betydning understreges af, at mange landeveje mødtes og mødes her, bl.a. den fra svenskegrænsen i nord (i dag grænsen mellem Skåne og [[Småland]]) og de danske ærkebispers by [[Lund]] i syd.

== Middelalderen ==
Den gamle befæstning på [[Landborgen]] erstattes i 1100-tallet af en tårnborg af sandsten. Det runde fæstningstårns grundmure findes markeret i terrænet og kan ses vest for den nuværende Kernen, som blev opført ca. [[jernbaner:1313]]-[[jernbaner:1318]] af [[Erik Menved]] (som også fejrede sit bryllup her i 1296). 

Kernen var en af Danmarks vigtigste borge og en vigtig brik i magtkampen i det nordlige [[Europa]]. Flere danske konger har resideret på Kernen, bl.a. [[Christoffer 3. af Bayern]] som også døde her i [[jernbaner:1448]]. 
	
Kongen indkaldte til [[danehof]] på Kernen i [[jernbaner:1283]] og flere gange i begyndelsen af 1300-tallet. Ved midten af 1300-tallet blev de såkaldte [[herredag]]e Danmarks højeste besluttende forsamling. Også disse blev afholdt flere gange i Helsingborg. 

== Renæssancen og svenskekrigene ==
For [[Øresundstold]]en spillede Kernen sammen med [[Kronborg]] en vigtig rolle. Ethvert udenlandsk skib, der passerede en linje mellem Helsingør og Helsingborg, skulle betale en afgift. [[Jon Jensen Kolding]] skriver f.eks. i sin danmarksbeskrivelse i [[1594]] om Kronborg og Kernen: ''På begge sider af Sundet findes en vældig mængde krigsmaskiner, hvilke er opført der til skræk og advarsel for skibe som forsøger at stikke af forbi sundtolden''. 

Ved [[freden i Roskilde]] mistede Danmark Helsingborg og Kernen sammen med resten af [[Skånelandene]] til Sverige. På denne tid  var [[Ove Gjedde]], der grundlagde den danske koloni [[Trankebar]] på Indiens sydøstkyst, lensmand på Kernen. 

Da [[Christian 5.]] indledte [[Skånske Krig]] i et forsøg til at tilbageerobre de gamle danske landområder, lod man hejse et gigantisk [[dannebrog]] (17 meter langt og 7 meter højt) på Kernen for at vise for omverdenen, at Skånelandene endelig var tilbageført under dansk herredømme. Det store dannebrog kan i dag ses på [[Armémuseum]] i Stockholm.

== Nedrivning og restaurering ==

Karl XI lod efter [[Skånske Krig]] det meste af fæstningen rive ned med undtagelse af tårnet. Tårnet blev bl.a. bibeholdt, så et enormt svensk flag her kunne vaje højt over Helsingborg og Sundet og vise omverdenen, at Skånelandene for "evinnerlig tid" hørte til Sverige. Alle passerende skibe var skyldig at hilse det svenske flag på Kernen med kanonsalut.

Kernen stod som ruin og forfaldt i 200 år, men blev restaureret i slutningen af 1800-tallet. Ved restaureringen blev den dog gotificeret med en [[krenelering]]. Foran tårnet blev de store terrassetrapper opført i [[jernbaner:1903]]. 

== Eksterne links ==
  *[[http://www.armemuseum.org/foremal/dannebrog.html|Helsingborgs Dannebrog i Statens Trofésamling]]