'''Blekinge''' er et nu [[Sverige|svensk]] landområde, der grænser op mod [[Skåne]] og [[Småland]], og som desuden har en lang kystlinje mod [[Østersøen]]. Også kaldet Bleking eller Blegind på dansk. Navnet kommer måske fra ordet "bleke" som betyder roligt vand. Blekinge udgør administrativt Blekinge Län. Landskabet og länet Blekinge er næsten identiske. Blekinge er en del af det gamle danske kerneland ''[[Skåneland]]ene'' (Skåne, Halland, Bornholm og Blekinge). Dialektalt har '''Blekinge''' altid været et grænseland mellem dansk og svensk. Gamle østdanske ord og vendninger er bevaret i det blekingske dagligsprog: f. eks. bøge (bokskog på svensk), låmme (ficka), meet (mycket), pude (huvudkudde), neg (kärve), trua (hota) etc. Den vestligste del af Blekinge med [[Lister]]landet var oprindelig en del af [[Skåne]]. I [[1648]] lagdes grænsen om. De ældste danske runestene fandtes i øvrigt i Lister. Fra [[freden i Roskilde| Roskildefreden]] i [[1658]] har Blekinge været under svensk overhøjhed. Blekinge udgjorde sammmen med det nordøstlige [[Skåne]] det pro-danske kerneland for modstandsbevægelsen ([[friskytter]]ne og [[snaphaner]]ne) mod svenskerne. Folkeoprøret i [[1676]] startede i det østligste Blekinge. Som et led i forsvenskningen grundlagde svenskerne købstæderne/flådebaserne [[Karlskrona]] og [[Karlshamn]] i Blekinge. De gamle danske byer i Blekinge er [[Sølvesborg]], [[Ronneby]] (Rønneby) og [[Christian 4.]]'s fæstningsby [[Kristianopel]] (Christianopel). Blekinge Län består af følgende kommuner:
[[Karlshamn]]
[[Karlskrona]]
[[Olofström]]
[[Ronneby]]
[[Sölvesborg]]